Københavns Frihavnsanlæg

År: 1895

Sider: 48

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
10 Københavns Frihavnsanlæg. Bygningen af en Lokomotivremise i Nærheden af søndre Frihavnsindgang, — - den elektriske Centralstation paa Vestkajen, Anlæget af den elektriske Installation for Kraft og Belysning, — - Frihavnsterrainets Sporarrangement, samt - Frihavnsterrainets Ferskvandsanlæg. Administrations- og Kontorbygningen inde- holder i den høje, luftige Kælder Varmekamre og for- skellige Kontorlokaler, i Stuen Mæglerkontorer, paa 1ste Sal Frihavnsaktieselskabets Hovedkontor samt Kontorer for Bestyrelsen, Direktøren, Ingeniøren, Bud- stue, m. m. og paa Loftet Tegnestue og Arkiv. Pæle- fundamentet under Bygningen udførtes af Tømmer- mester O. Køhier, der paabegyndte Arbejdet i Maj 1893, medens selve Bygningen er opført af Tømmer- mester Chr. Henchel i Forbindelse med Murmester Lytthans-Petersen. Vagtbygningen indeholder i den høje Kælder Bolig for en Portner, Varmeapparat samt Brusebade, paa 1ste Sal Politilokaler og Samlingsstuer for det arbejdssøgende Mandskab og paa Loftet to større og en mindre Sovesal for det Mandskab, der skal være disponibelt til muligt forefaldende Natarbejde. Pæle- fundamentet under denne Bygning udførtes ligeledes af Tømmermester 0. Køhier, der paabegyndte Arbejdet i Maj Maaned 1893, medens selve Bygningen er op- ført af Murmester A. Broe i Forbindelse med Tøm- mermestrene Kornerup Koch og Petersen. Pro vianteringsboderne, der indtil videre bygges saa stor, at den rummer Plads for seks Hand- lende, og hvorfra Skibene kunne forsynes med de almindelige Nødvendighedsartikler som Proviant, Tov- værk m. m., er givet i Entreprise til Tømmermester C. F. Fjeldsøe, der har paabegyndt Arbejdets Udførelse i Begyndelsen af August Maaned 1894. Frihavnens imponerende Toldbygning, belig- gende ved den søndre Hovedindgang til Frihavns- terrainet, er alt tidligere omtalt. Sslve Bygningen opføres af Murmester A. Broe, der paabegyndte Ar- bejdet i April Maaned 1894, medens de store Perroner, der omgiver den, udføres af Entreprenørerne Gluud & Madsen, der paabegyndte dette Arbejde i August Maaned 1894. Alle de nys omtalte Bygninger saavel som Toi- lethuset ere tegnede og udførte under Kontrol af Arki- tekt E. Schiødte og Ingeniør H. A. Hammerich, og jeg skylder først nævnte særlig Tak for Udarbejdelsen af medfølgende Plan 9; de forskellige Varmeapparater ere projekterede af Ingeniør Berléme-Nix. I det følgende skal endnu til Slutning gives en kortfattet Beskrivelse af de forskellige Pakhuse og Skure paa Frihavnsterrainet, der ere tegnede og ud- førte under Kontrol af Etatsraad V. Dahlerup og mig, medens Varmeanlæget paa Østmolen ligeledes er pro- jekteret af Ingeniør Berléme-Nix. Langelin ieskuret under den forhøjede Prome- nade paa Østmolen (jfr. Plan 5) har et 7' å 8' højt Kælderrum og et 11' å 12' højt Overrum. Etage- adskillelsen mellem Kælder og Overrum er paa de sydligste c. 170 Fod af Længden dannet af tæt liggende Staalbjælker, der række over hele Skurets Bredde, og mellem hvilke der er slaaet Kappehvælvinger, hvorover Betonudligning og Gulv; Gulvet er her som overalt i Pakhuse og Skure paa Frihavnsterrainet dobbelt Plankegulv med et Indlæg af Asbestpapir for at hin- dre Ilds Udbredelse og Paavirkning fra oven og ned efter. I Resten af Skuret er Etageadskillelsen dannet af Monierbuer, der bæres af svære Staalbjælker, én for hver c. 15 løb. Fod af Skuret; hver af disse Bjælker, hvis Ender hvile ind paa Ydermurene, under- støttes paa Midten af en Støbejærnssøjle; Bjælkerne beskyttes imod Ildpaavirkning ved en Monier-Beklæd- ning og Søjlerne ved en tilsvarende Beklædning. Oven paa Monierbuerne udlignes der med Beton og der over anbringes da Gulvet. Overrummets Loft, der samtidig tjener til Promenade, er ligeledes dannet af Monierbuer, skiftevis i 10 Fods og 5 Fods Spænd, der bæres af Staalbjælker uden Søjleunderstøtning under Midten og ere beskyttede mod Ild som foran nævnt; oven paa Betonudligningen over Buerne bliver der anbragt et Asfaltlag af Hensyn til Promenaden. Overrummets Gulv ligger c. 11 Fod over dagligt Vande, eller c. Fod over det omgivende Terrain, og er fortsat uden for Skuret i c. 6 Fod brede Perroner paa bægge Sider af dette, saaledes at Varerne kunne trans- porteres horisontalt fra og til Jærnbanevogn. Gulvet er beregnet for en Belastning af 250 Pd. pr. Fod. Kælderrummets Gulv ligger i 2 Fods Højde over dagligt Vande; paa bægge Sider af dette Rum løbe langs Skurets lange Sider c. 5 Fod brede forsænkede fransportgange under de nys nævnte Perroner; den vestlige af disse Transportgange har Gulvet i dagligt Vande, medens Gulvet i Transportgangen imod Øst af Hensyn til Bolværksforankringen ligger 1 Fod over dagligt Vande. Disse Ganges Højde er henholdsvis c. 10 Fod og c. 9 Fod, og de forbindes indbyrdes med 6 tvær- løbende Passager, udførte som Fordybninger i Kælder- gulvet; ved Hjælp af smaa Vogne, løbende paa Spor i Transportgangene, ville Varerne kunne transporteres paa langs ad Skuret. Kælder og Overrum ere for- bundne med hinanden ved 5 brandfri Trapper og 5 elektriske Elevatorer til Varernes Transport, hvoraf dog foreløbig kun de to installeres. Piloteringen under Langelinieskuret udførtes i Tidsrummet fra 22de September 1892 til 20de Juni 1893 af Tømmermester Unmack; Støbningen af Kælde- ren udførtes af Havnevæsenets egne Folk, medens selve Bygningen opførtes af Murmester R. P. Nielsen, der paabegyndte sit Arbejde den 28de August 1893. Støbejærnssøjlerne ere leverede af Kristianshavns Jærn- støberi & Maskinværksteder, det øvrige Støbejærns- og Smedearbejde af Firmaet Caroc & Schiemann, Tømmer- arbejdet af Tømmermester N. P. Fjeldsøe, Skydeportene af Smedemester Drost, Monierarbejdet af Entrepre- nørerne Sørensen & Andersen og Asfalteringen af Gros- serer A. Prior. Bygningen er beklædt med raa