Københavns Frihavnsanlæg

År: 1895

Sider: 48

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
Københavns Tagvinduerne af Blikkenslagermester Thorndall, Skyde- portene af Firmaet C. Andersson & Blom og Port- skærmene af Tømmermester C. F. Fjeldsøe. Ved de underjordisk© Tunneller er Pilotøringen udføit af Tømmermester Blom, Havnevæsenet hai1 selv foretaget Betonstøbningen, medens Overdækningen med Staalbjælker, Bølgebliksplader, Beton og Asfalt gaves i Entreprise til Firmaet J. P. Dalls Bo. 1ste Lofts Gulv i Skur I og i Pakhus I ligge i samme Højde og ere forbundne ved en c. 23 Fod bred Luftperron paa Vestsiden af Bygningerne; denne Perron strækker sig i en sammenhængende Længde af c. 900 Fod fra Sydenden af Skur I og indtil c. 150 lod nord for Pakhus I’s nordre Gavl. Den overdækkes med et löt Bølgeblikstag og antages forsynet med et System af Smalspor, ad hvilke Varerne pr. Vogn kunne transporteres paa langs ad Kajen imellem Skib og et hvilket som helst Punkt af Pak- husets og Skurets 1ste Loftsetage, der derved omtrent faa samme Betydning som Bygningernes Underrum. Pælefundamenterne under Luftperronens Søjler udførtes af Tømmermester F. Hinrichsen, Betonfunda- menterne støbtes af Havnevæsenet selv, Søjlerne leveredes af Frederiksbergs Jærnstøberi Maskinfabrik, medens Tømmerarbejdet ved Perronens Dæk gaves i Entreprise til Tømmermester Tesch. Bevægelige elektriske Portalkraner tjene til Varer- nes 1 ransport mellem Skib og Luftperron eller Jærn- banevogn. feaavel Pakhus som Skur agtes opvarmede mod Damp fia en mindre Centralstation, der lægges paa det ovennævnte 146 Fod brede Bælte mellem Bygningerne (jfr. Plan 10). Piloteringen under Centralvarmeanlæget er udført af Tømmermester O. Køhier, Betonfundamenterne ere støbte af Havnevæsenets egne Folk, Skorstenen leveres af Mui'mester Lytthans-Petersen, Kedlerne af Fabrikant J. Bruun og Rørledningerne af Firmaet F. A. H. Petersen & L. Christensen, medens selve Huset — et Bølgebliksskur — udføres af Firmaet Ståhlgren & Hertz. Gaar man ud ad Midtermolen, støder man først paa det c. 192 Fod lange, høje og luftige Bølge- bliksskur, der i ét Spænd paa c. 100 Fods Vidde overdækker et Areal paa c. 4 800 Alen, og der- efter ude paa Molens nordre Ende paa det c. 125 Fod høje Kornpakhus (Silopakhus). Bølgebliksskurets Vægsøjler hvile paa Betonpiller, under hvilke der er piloteret; Pæleramningen udførtes af Tømmermester Unmack, der paabegyndte Arbejdet i April Maaned 1894, medens Havnevæsenet støbte Betonpillerne, Hvorefter Udførelsen af selve Skuret den 17de April overdroges til Firmaet Borch Hen- riksen. Silopakhuset (jfr. Plan 11) vil faa en Længde af 160 Fod og en Bredde af 100 Fod (den samme som nys nævnte Skurs), og vil efter Bygningens Bredde blive delt i 3 Hovedafdelinger, af hvilke de 2 Sideafdelinger ere indrettede som almindeligt Loftspakhus med Kæl- der, Underrum og 6 Lofter, medens den midterste c. 40 Fod brede Afdeling for neden faar tvende Jærn- | Frihavnsanlæg. banegennemkørsler paa langs gennem Bygningen, én paa hver Side af en Midterperron i Vognbunds Højde. Oven over disse Gennemkørsler fra Niveau med Side- afdelingernes 1ste Loftsgulv og til en Højde over Gaden af c. 84 Fod eller i en Højde af c. 65 Fod, anbringes der 86 lodret stillede Kornbeholdere (Siloer), ordnede i 3 Rækker paa tværs af Bygningen, altsaa med 12 Siloer i hver Række efter Bygningens Længde- retning; disse Siloer ere endvidere ved en Gang i hver Etage, der forbinder Loftsrummene i de to Sideafde- linger med hinanden, delt i 2 Grupper. Hver Gruppe, indeholdende 18 Siloer, er indesluttet af Moniervægge,’ medens Skillevæggene mellem de enkelte Siloer ere Plankevægge, og saaledes af bunden, at den danner et selv- stændigt, stabilt Hele, uafhængigt af Loftsafdelingerne. — Oven over Siloerne findes 3 Lofter, af hvilke det øverste (Bygningens 9de Loft) rummer de 6 Elektromotorer, der skulle drive Elevatorerne (6 i Antal) og et Trænørbaand paa 7de Loft, samt Eleva- torernes Hoveder; det derunder værende Loft tjener til Opstilling af Elevatorernes Af kastningskasser og Vægtene, hvorfra Kornet føres ned paa det paa næste Loft etablerede Trænørbaand, der er ført paa langs i hele Bygningens Udstrækning og tjener til at føre Kornet hen til direkte Af kastning i en hvilken som helst af Siloerne eller gennem Bør til et hvilket som helst af Pakhuslofterne. Under hele Bygningen stræk- ker der sig en Kælder, i hvilken de 2 Elektromotorer, der skulle drive de i Tunneler mellem Kælderen og Kajmuren liggende 12 Trænørbaand, ere opstillede. Hvad angaar Silopakhusets mekaniske Indretnin- ger og de Grunde, der særlig have talt for, at elek- trisk Drivkraft er anvendt her saavel som overalt paa Frihavnsterrainet, da vil dette fyldigere være fremstillet i Ingeniør Chr. Agerskovs efterfølgende Afhandling. Det hele Maskineri leveres af Firmaet Unruh & Liebig i Leipzig. Det anselige Piloteringsarbejde under Silopakhuset og Tunellerne (1452 Stkr. Pæle) udførtes i Tidsrummet fra den 26de Juli 1893 til den 23de Oktober s. A. af Tøm- mermester Unmack, hvorefter de lige saa betydelige Betonfundamenter den 7de December s. A. paabe- gyndtes af Firmaet Gluud & Madsen. Selve Mur- arbejdet udføres af Murmester R. P. Nielsen, medens Stenhuggerarbejdet af Granit er leveret fra Kuligrens Enke, Uddevalla, gennem Grosserer A. Prior og Sten- huggerarbejdet af belgisk Kalksten fra P. J. Wincqz i Soignies. Murmester Nielsen udfører ogjsaa Beton- støbningen af Silobundene, medens Tømmerarbejdet til Bygningen leveres af Tømmermester O. Køhier og Moniervæggene i Siloerne af Firmaet Sørensen <& Ander- sen. Jærnstøber- og Smedearbejdet udføres af Firmaet Borch & Henriksen, medens Støbejærnssøjlerne i Side- lofterne ere leverede af Firmaerne Smith & Mygind, Riedel & Lindegaard, Caroc & Leth, H. P. Jensen & Co., og L. S. Frichs Efterfølgere i Aarhus; de støbte Tude, der danne Udløbene fra Silobundene, ere leverede af Frederiksbergs Jærnstøberi & Maskinfabrik. Endelig bliver blandt de under Opførelse værende Bygninger paa Frihavnsterrainet særlig at nævne den