Københavns Frihavnsanlæg

Den elektriske Motordrift Københavns Frihavnsanlæg. 19 den 1.64 2) 3) er 24 Pf. Fig. 8. 1) Brouns Danipkran mul Enkdlkjedef. 233 Losning og Ladning. 60 i Brovns Dampkran ni ed Central-Damp anlæg 233 Losning og Ladning. 4ø1£ ide. ,s' 140. 30. 26)1 VdnJi Tilbaytsfrom 471 10 1.5 2,5 Tons. 14.38 1.34 Forudsætninger Hestekrafttime I findes ingen Kurve angivet for hydrau- der er Ture . , . M. 0.5 Desværre Drift, baseret paa nøjagtige Iagttagelser; . . M. 100 Ture pr. Dag M. er dog sat noget højere, end lisk imidlertid blevet opgivet, at en Driftsudgift af 19 Pf. pr. Time svarer til de virkelige Forhold. = Tc/e" ’filbageStrom I ÄA tf 'tilbagesirotn Kran-Ladning. KØBENHAVNS FRIHAVNSANLÆG tf M.W. r.Fyß.-'' ip'A 12% Gron J®. Z372. H W m. 10 h MaaLESTOK - 1: 5000. fooo TsooFod. <^00 O OT 2 e 2 o fae So o Luiiiml o: C. d. Den tekniske Forenings Tidsskrift 18<Le Aar^. 1894-95. -- ^y>. Dette synes i ingen Henseende at være for højt regnet ; lægges nemlig Gerdaus Beregninger, og han er en absolut Forsvarer af hydraulisk Drift, til Grund, faas endog mere. Han angiver nemlig for et 15 m. Løft 1500 Kg. Last med 0.6 ni. Hastighed 24 Gange i Timen 4 Kg. Kul eller 32 Kg. Damp, som svarer til 6,864 Pf.; dette omsat til 2500 Kg. Last med 1 m. Hastighed samme Løftehøjde og Antal Gange i Timen giver en Udgift af 17.2 Pf., og der er saa aldeles ikke taget Hensyn til Udgifter ved Kranens Drejning med Last, Sænkning af Last til Skur, Løftning tom, Drej- ning tom og Sænkning til Skib, og ved hydraulisk Drift koster det jo lige saa meget at lade som at losse. Det vil derfor sikkert være fuldkomment paa den sikre Side at trække Kurven for hydraulisk Drift som en vandret Linie ud for 19 Pf. Det synes efter disse saavel praktiske som teo- retiske Resultater tilfulde at være godtgjort, navnlig naar Returstrømmen benyttes, at ingen anden Drift af Kraner i Prisbillighed kan konkurrere med Elek- tricitet. Alt, som er anført om Kraner, kan selvfølgelig uden mindste Ændring anvendes paa Vinder, idet Kranen jo kun ei* en bevægelig Vinde. Ved Elevatorer stiller Sagen sig derimod ander- ledes, idet man har ment det heldigt at benytte Snække- overføring for at sikre Driften saa vidt muligt. Virk- ningsgraden gaar derved meget betydelig ned, saaledes at den fra Motor til Kurv kun kan sættes til 40 ä 45 pCt., og navnlig ved lave Elevatorer vil hydraulisk Drift være en slem Konkurrent. Der foreligger dog en Kække Optegnelser fra Elevatorer i Drift, som viser, til hvilket Minimum det gennemsnitlige Elektricitets- forbrug gaar ned, hvad der navnlig maa tilskrives intermitterende Drift og det, at Elevatoren kun yderst sjæ!3ent belastes til det yderste. Ved hydraulisk Drift vil Prisen for hver Tur til samme Højde være konstant, derimod ved elektrisk meget varierende; lier skal jeg igen tillade mig at hen- vise til før nævnte Foredrag af Hartmann, hvori findes Sammenligninger over Driftsudgifterne ved forkelligt drevne 1) Motorer i Berlin med følgende Resultater: Hydraulisk Anlæg drevet af Gasmotor 100 Ture pr. Dag.................- . M. Hydraulisk Anlæg med Vandværkets Vand, 100 Ture pr. Dag . . Elektrisk Anlæg, Prisen paa Motorgas den er her i Byen. Prisen pr. Kilowatt Hartmann anfører imidlertid ingen Tal for et hy- draulisk Centralanlæg, som jo ganske sikkert stiller sig langt heldigere. Gaas der ud fra hans ved Vandforbruget, og at en effekt. koster c. 3 Pf., faas: 4) Hydrauliske Centralanlæg, 100 pr. Dag........................... Disse Ta] gælde dog kun under den Forudsætning, at Kurven stedse gaar med fuld Last. Antages det, at Gennemsnitslasten kun er 2/5, faas for 1, 2 og 4 de samme Tal, hvorimod 3, naar dei- tages Hensyn til Friktion, mindre Virkningsgrad ni. m., reduceres stærkt saaledes, at Forholdstallene kunne sættes til 1.64 14.33 0.774 0.5 vil hver Tur eftei- disse Fyr-. 3).......... 4)........... Altsaa for elektrisk Drift Beregninger komme paa gennemsnitlig 0.78 Pf. Hvor nær dette kommer Virkeligheden for elek- trisk Drifts Vedkommende i det mindste, fremgaar blandt andet af en fra Firmaet C. Flohr i Berlin mod- tagen Meddelelse om en Række Observationer, tagne af Ejeren ved en for nylig i Hotel du Rome, Mühling, indrettet Elevator. Observationerne strække sig over 30 Dage, i hvilke der gjordes 3300 Ture. Maksimallasten var beregnet til 400 Kg., største Løftehøjde 16.4 ni., og Turene for- delte sig saaledes paa de forskellige Etager, at der for hver Tur til 1ste Etage gjordes 6 til 2den, 7 til 3dje, og 8 til 4de. Det totale Elektricitetsforbrug beløb sig i Penge til M. 24.68 (20 Pf. pr. Kilowatt), altsaa c. 0.75 Pf. pr. Tur. Ved Elevatorer maa det altsaa antages, at den hydrauliske Drift fra Centralstation stiller sig noget billigere end den elektriske, selv om Hensyn tages til, at Byrden er stærkt vekslende. Er Fordelen for dette ene Punkts Vedkommende end noget tvivlsom, er den det næppe, naar det gælder Silopakhuset, hvor en meget betydelig Kraft altid skal være disponibel. Der skal nemlig installeres ikke mindre end 10 23Ä 2* 13% Hvid. A ly il etten h. Langeli niepro me nåde b. Langelinieskup Pakhus I Skur I e. Centralvarmeanlæg f. Ad m i n istrat ionsby gn i ng g. Vagtbygning h. Skibsprovianteringsboder Toldbod bygning To i I ethus Lokomotivre misse Elektrisk Centralstation h. Silopakhus o. Mindre Kontorbygning p. Bølgeblikskur q. Projekteret Pakhus r. Dampfærge Halle s. 6 Toldvagthuse. A. /.