Flammesikring Af Træ, Straa Og Væv

5 at stode paa den kraftigste Modstand, og da der ri- meligvis ikke vil kunne blive Tale om at lovgive, men lade Anvendelsen af saadant Middel være uafhængig af Publikums Forgodtbefindende, er der neppe Ud- sigt til, al selv den bedste og billigste Fremgangs- maade vil komme i almindelig Brug. Naar et organisk Stof antændes, udvikles der, ganske som ved den saakaldle »Tørre Destillation«, brændbare Gasarter, der under Forbindelse med Luf- tens Ilt kommer i Brand. Den herved udviklede- Varme begunstiger en fortsat Forgasning, og Stoffet brænder da videre under stigende Varme og Gasud- vikling. Stoll'ets Overflade forkuller efterhaanden, som Branden skrider frem, og Kullene danner en Skorpe, der yder en vis Beskyttelse for de under- liggende endnu ikke angrebne Lag. Under den sti- gende Varmeudvikling brænder Kullene efterhaan- den til Aske, og Ødelæggelsen af Stoffet skrider der- efter hastigt frem. Ved Valget af Imprægneringsmidlet har man un- dertiden, f. Eks. ved Asbestfarve, haft for Øje at skabe et varmeisolerende Lag, som tillige skulde hindre Forgasningen i at komme i Gang. Paa denne Maade vil man nok en Tid kunne forhale Antændelsen, men nogen kraftig Modvirkning vil man ikke kunne op- naa. Andre Midler, f. Eks. alle Aminoniumforbindel- ser, gaar ud paa at frembringe en Luftart, der blan- der sig med den al Stoffet udviklede Gas og forhindrer dennes Antændelse, »kvæler« Ilden. Endelig findes en tredie Række Imprægnerings- stoller f. Eks. Borax, som ved den første Varme- udvikling smelter og danner et Glasurovertræk, der