Flammesikring Af Træ, Straa Og Væv

andre Punkter skal tabe, hvad man paa det ene har vundet. Disse Fordringer retter sig efter, om det er Træ eller Væv, man vil gøre flammesikkert. For Væv. 1. Ikke gøre Vævet stift. 2. Ikke have Indflydelse paa Vævets Farver. 3. Taale hyppig Vask. 4. Ved Væv, som skal stryges med varmt Jern, maa Imprægneringsmidlet ikke kunne for- dampe herved. 3 og 4 gælder kun for saadanne Beklædnings- stoffer, som vaskes og eventuelt stryges. For Træ. 2. Ikke gøre Træet vandsugende. 3. Ikke ved Forbrænding udvikle Luftarter, der gør Slukningsarbejdet farligt for Brandmand- skabet. 4. Ikke skade Farveanbringelse eller Politur. 5. Ikke virke angribende paa Metaller. 6. Ikke formindske Træets Styrke i kendelig Grad. 7. Ikke gore Træet haardt eller vanskeligt at be- handle med sædvanligt Værktøj. De Stoffer, som igennem Tiderne har spillet de største Roller ved Sammensætningen af flammesik- rende Midler er: Vandglas, Borax, Allun, fosforsur Ammoniak, svovlsur Ammoniak og Gips. Vandglas blev foreslaaet i 1820 af Fuchs og allerede i 1821 kunde Gay-Lussac opvise gunstigt Re- sultat hermed. Vandglas virker odelæggende paa