Flammesikring Af Træ, Straa Og Væv

10 behandle disse Objekter hver for sig. For at holde mig til det væsentlige skal jeg i den lange Række Imprægneringsmidler, som findes omtalt dels i Vær- ker, dels i tekniske Tidsskrifter, kun fremdrage de, der efter mit Skøn fortjener Opmærksomhed. Man vil, under Beskrivelsen af deres Sammensæt- ning hyppigt som Bestanddele genfinde de ovenfor beskrevne Hovedstoffer. Imprægnering af vævede Sloffer. A. F r emgaiigsm a a d e. Den amerikanske Arkitekt Freemann angiver i 1906 al liave undersøgt alle i de sidste 30 Aar frem- komne Patenter paa Imprægneringsvædsker, og fandt, at de næsten alle var en Variation af de kendte Salte: x\llun, svovlsur og fosforsur Ammoniak, Borax o. s. v., som jeg foran har nævnt. Jeg skal nævne nogle Imprægneringsmidler, som tidligere har været af nogen Betydning, men saavidt mig bekendt ikke anvendes i den nyeste Tid. Den østerrigske Ingeniør Palera foreslog i 1867 4 Del Borax, 3 Dele svovlsur Magnesia og 1 Del Sal- miak, opløst i Vand, hvorved han opnaaede, at der udskilte sig uopløselig borsur Magnesia paa Vævets Traade. Blandingen skal bruges straks, da den bor- sure Magnesia, der er uopløselig i Vand, ellers ud- fældes. Skal Vævet »stryges«, kan Midlet tilsættes Stivelsen. Del skal være af tilfredsstillende Virk- ning og kunne bruges saavel ved grove som ved fine Stoffer. Farverne angives al holde sig. Patera har tillige gjort den Erfaring, at en Blan- ding af svovlsur Ammoniak og Gips giver et Dobbelt-