Flammesikring Af Træ, Straa Og Væv
Forfatter: Anders Friis
År: 1911
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 57
UDK: 614.841
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
lignende Prove. Flagen anbragtes i skraa Stilling
dækkende Aabningen i det paa Fig. 5 viste murede
Forsøgshus og udsattes for Flammen fra tre store
Bunsensbrændere. Temperaturen maaltes ved et »Le
Chatelier-Pyrometer«, som gennem det nederste Ob-
servationshul anbragtes i vandret Stilling hen over de
to nærmeste Gasbrændere. Under Forsøget iagttoges
Tiden for Gennembrænding og Evnen til at fortsætte
Branden efter at Gasflammerne var slukkede. Gas-
flammerne blev slukkede, saa snart Gennembrænding
havde fundet Sted og Forsøget da betragtet som endt.
Samtlige Prøver var udtagne af Træ, imprægneret af
»Dansk Imprægneringskompagni« (Ingeniør Frede
Andersen). Man vil ikke undlade at bemærke det gen-
nemgaaende gode Resultat.
Forsøget den 3. Sept. 08 har jeg personlig over-
været. Det var ganske klart, at Harpiksholdigheden,
som ogsaa angivet i Statsproveanstaltens Beretning
spillede en betydelig Rolle. Paa stærkt harpiksholdigt
Træ er altsaa Imprægneringen ikke helt virksom. Man
kan dog delvis hæve denne Mangel ved at forsæbe
Harpiksen i Træet samtidig med Imprægneringen.
Jeg skal til Slutning anføre, hvad den tidligere
nævnte amerikanske Ingeniør Norton udtalte efter sine
for Assuranceselskaber i Fristaterne foretagne om-
fattende Forsog i 1902.
»Efter mine Forsog synes det, at man af flamme-
sikkert Træ ikke kan vente sig stort ud over dette, at
naar dette ophedes, afgiver det en Gasart, som gor,
at det er mindre villigt til at brænde end ubehandlet
Træ, og naar det kommer i Brand, giver det mindre
Flamme og Straalevarme og er derfor ikke tilbøjeligt
til at forplante Ilden videre. Det er ikke uforbrænde-