Flammesikring Af Træ, Straa Og Væv

INDLEDNING. Den stadige Kamp, som Menneskeheden igennem Tiderne har lort med Ildens odelæggende Virkning, og den derved vundne Erfaring har tidligt tvunget Mennesket til ved Valget af de Stoller, som Naturen bod, at tage deres Brandfarlighed med i Betragt- ning og saa vidt mulig udskyde dem, der var Ilden alt for let et Bylte. Imidlertid havde liere af disse Stoffer i andre Henseender saa vigtige Egenskaber, at Hensynet til Brandfaren maatte vige. Blandt disse indlager Træ særligt som Bygningsmateriale en vigtig Plads. Trods alle Brandulykker har det til alle Ti- der vidst at gore sig uundværligt, og man søgte da paa anden Maade, ved at udvikle Shikningsberedska- bet, al holde dets Brandfarlighed i Tømme. Tan- ken om et Middel, der ved Paastrygning skal kunne formindske Træets berygtede Brandfarlighed er ikke ny. Allerede Romerne synes at have kendt saadanne Midler. Der nævnes saaledes en Blanding af Eddike og Ler, som ved Paastrygning var i Stand til at gøre Træ mindre let antændeligt. Da en historisk Redegørelse ligger uden for Ram- men for nærværende Skrift, skal jeg ikke komme alt 1*