Om den nyere Tids Undersøgelser over de Sygdomme hos vore Culturplanter
som foraarsages af Snyltesvampe

15 raadeligt, opbrænde alle me Rust befængte Straa og saaledes tilintetgøre de Sporer, som have den Function at sørge for Rustens fyrste Udbredning om Foraaret, saa vilde de dyrkede Planter dog let kunne modtage Smitten fra mange vildtvoxende Græsarter, og naar Rusten fyrst har indfunden sig, om og kun meget sporadist, vil den under gunstige Betingelser (varmt og fugtigt Veir, afvexlende Regn og Solskin) ved de hurtig spirende Sommersporer gribe om sig med overordentlig Hurtighed. I Begyndelsen kun optrædende paa de nederste visnende Blade og paa de ældre Bladskeder udbreder den sig snart til alle andre Dele af Planten med Undtagelse af Blomsterne og flader herved undertiden i den Grad Kjcernens Udvikling, at man kun gjpr en meget ringe Høst. Det eneste Middel man kan anvende, naar Rusten først har begyndt at vise sig, er at afmeie de mest angrebne Partier og ligeledes de af Rust angrebne vildtvoxende Græsarter paa tilstødende Enge og Agerrener. Naar dette fleer itide, inden Sporerne endnu ere fuldstændig udviklede, vil Sygdommen tildeels kunne standses. Især maa man have sin Opmærksomhed henvendt paa Hveden, hvor Rusten gjerne indfinder sig først og griber værst om sig. Under- tiden kan en stærk Regn vise en god Virkning, da Sporerne herved affkylles, og i Jorden gjyre de ingen Skade, eftersom de kun angribe de Plantedele, som ere forsynede med Spalt- aabninger. Derfor kan det heller ikke nytte at anvende Bejds- ning af Sædekornet, da Rustsporerne ikke findes paa Kornet og først angribe de udviklede Planter, idet de trænge ind gjennem Spaltaabningerne. Der er en Betragtning, som især maa gjores gjældende, hvor der handles om Midler mod Rusten: denne Sygdom er langt mere end Branden at betragte som en partiel Lidelse af den angrebne Plante. Den af Brand hjemsøgte Plante er fra første Færd gjennemvcevet af Myceliet der omsider ufeilbart fører til ødelæggelsen af Plantens vig- tigste Organer. Rustens Mycelium derimod er indskrænket til smaa Partier af Overfladen, og disses Hendsen stader ikke Plantens hele Livsvirksomhed, uden naar de findes i et meget