Om den nyere Tids Undersøgelser over de Sygdomme hos vore Culturplanter
som foraarsages af Snyltesvampe

Forfatter: A. S. Ørsted

År: 1862

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 24

UDK: 632.4

Foredrag i det kongl. Landshuusholdningsselskabs Møde den 12te Marts 1862

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 32 Forrige Næste
16 stort Antal, og denne Skade er ikke nogen absolut, men rela- tiv, og kan udjcevnes, naar Planten ellers befinder sig i en sund Tilstand. Saa vist som det derfor staaer fast, at endog de sundeste Planter kunne hjemssges af Rust, saa kan det dog paa den anden Side ikke nægtes, at saadanne Planter, som befinde sig under de for deres normale Udvikling gunstigste Forhold, i det Hele tage langt mindre Skade af Rusten, end saadanne ved hvilke dette ikke finder Sted. Men nu er det bekjendt at Planter, som voxe paa fugtige og sthggefulde Ste- der, og saadanne, som i Forhold til de uorganiske Nærings- stoffer have en altfor rigelig Tilførsel af Qvcelstof, udmærke sig ved en overvejende Udvikling af Vegetationsorganerne og faae et Præg af Overncering. Saadanne Planter be- finde sig ikke i nogen normal Tilstand og vise ogsaa, endog naar de ikke hjemsoges af Snyltere, en mangelfuld Udvikling af Frugten; men kommer nu hertil Rnst i ftørre Mængde, saa viser dennes fordærvelige Virkning sig langt stærkere. Dette har ledet til den feilagtige Anskuelse, at denne Tilstand hos Planten var Aarsag til Rusten, medens den kun i hyt Grad bidrager til at befordre dens Formerelse, navnlig naar denne begunstiges af Vejrliget. Jo mindre man derfor er istand til paa nogen umiddelbar Maade at bekæmpe Rusten, desto mere maa man drage Omsorg for at anvise Sæden en fri og tør Localitet og sørge for, at den faaer de organiske og uorganiske Næringsmidler i det rette Forhold. Rusten selv kunne vi ikke udelukke, men vi kunne indstrcenke dens skadelige Virkninger: ved at draine de altfor fugtige Jorder, ved en dybere Bearbejdelse af Jorden og ved Anvendelse af Kalk for at befordre Forvittringen as de mineralske Bestanddele, ved at sørge for Vepelvirkning mellem Jordbunden og Atmosphæren paa Steder, hvor Bunden er tilbøjelig til Skorpedannelse — kort sagt, ved at anvende alle de Midler, som et virkelig rationelt Agerbrug stiller til vor Raadighed for at give Sæden en saa normal Udvikling som mulig."