Danmark som Turistland

KØBENHAVN Tilbagesyn i Fædrelandets Annaler. Saa kom Siæg? ten omkring 1840, den benævnede Byen »Nordens Athen«, der var som en Hyldest til Byens berømte Søn, Bertel Thorvaldsen. Menigmand yndede dog at sige »Kongens København«, en Benævnelse, der er gaaet tabt i vore demokratiske Tider. Alle disse Tilnavne viser imidlertid, at København til enhver Tid har været Landets Stolthed. Staden var Lan# dets eneste store By, Residensen, Hovedfæstnin* gen, Orlogshavnen og Videnskabernes Metropol. Den var ogsaa den eneste af Rigets Byer, der var i en virkelig og levende Kontakt med Omverde* nen. Den laa saa at sige paa Alfar Vej. Den laa ikke spærret inde ved Bælter og i dybe, tillukkede Fjorde. Den er den Dag i Dag et helt lille Kom# pendium af Danmark og al Danskhed. Det er mu? ligt, at Helsingør har en større verdenshistorisk Nimbus omkring sit Navn, men Kobenhavn er al« ligevel baade for Danmark og Verden Nordens største Stad og Kongerigets eneste kulturelle Cen? trum. Bagved det tretaarnede Vaaben gemmer sig otte Aarhundreders Historie og et helt Folks stigende Vækst gennem Trængsler og Opgangstider. Naar Goethe, der ogsaa i Danmark har et sakro? sankt Navn, kom til en fremmed By, plejede han altid først at bestige et eller andet Taarn for at faa et orienterende Overblik. Københavns klassiske Udsigtstaarn er Rundetaarn paa Købmagergade. Det er den populæreste Bygning i hele Byen. Bygs get af Christian den Fjerde til astronomisk Brug, ligger det endnu den Dag i Dag som et prægtigt Minde om den folkelige Konges energiske og bygs gelystne Tidsepoke, der virkelig havde noget re* naissanceagtigt og grandseigneuragtigt over sig. Hver Søndag valfarter Turister, Soldater og Børn op ad den sneglesnoede Opgang, der ganske jævnt fører op til Platformen som en magelig og brolagt Spiral. Rundetaarns Navn har en kær Klang i den indfødte Københavners Øren. Det er foreviget i Sange, Revuer og Viser, Bygningen er elsket som et hyggeligt gammelt Bys inventar, som man nærer idel Pietet for. Hvad det skæve Taarn er for Pisa, og Pulverturm for Prag, er Christian den Fjerdes gamle Observatorium for København. Det er en snurrig og gemytlig Gen* stand for bypatriotiske Følelser og Karikaturtegs neres brodløse Vittighe* der. Det synes bygget for Evigheden. Stout og so = lidt staar det plantet i Stenbroen som et barokt Mindesmærke, der ligger den moderne GadefærcU sei ikke saa lidt i Vejen. Dets lysegraa Mur er smykket med Kongens Valgsprog og symbolske Inskriptioner. Over Ind# gangsportalen ses Basuns engle med runde Kinder og Frederik den Tredjes og Sophie Amalies gyld* ne Initialer. Platformens snirklede Gitter er et Vidunder af Datidens pompøse Smedehaand* værk, her oppe over alle Byens Tage findes den bedste Udsigt over Gam* melkøbenhavns indre hi# storiske Bydele. Neden* Nikolaj Taarn. Fot. Th. Larsen. 5