Danmark som Turistland

KØBENHAVN Fra Rundetaarn kigger man ind i det gehejme København, som Udviklingen ligesom har ignore* ret, eller muligvis helt glemt. Men Fortiden er de tre sidste Aarhundreder. Slet intet af Lübecks, Bres mens og de andre Hansestæders gotiske og strenge Præg. Ingen Katedraler svulmer i Vejret med stor; ladne Dobbelttaarne. — Helhedsindholdet er aaben og venlig, en By, der svarer til sit bor- gerlige Navn — Køb- mændenes Havn og By! Og endnu ét: Hovedsta- dens Oprindelse som Skipperby fornægter sig heller ikke. Fra Kana? lerne, der skærer sig dybt ind ved Kongens Nytorv og Slotsholmen, rager Skibsmaster i Vejret paa en Maade. der minder om Holland? ske Byer. Der er noget nederlandsk i Perspek? tivet. Disse Master og Sejl tæt op ad de sam? mentrykte Husgrupper, det blinkende Vand hist og her, Maagernes hvide Sværme over Hustage^ ne, man mærker Forbin# delse med Generalstab ternes lille Rige — Am? sterdam og Rotterdam anes som fjaerne Søsterbyer. II. Midt paa Kongens Nytorv staar en noget fors falden og sammensunken Rytterstatue af Kong Chris stian den Femte. Denne Statue, der af Befolknin« gen populært kaldes »Hesten«, er Byens Palladium og ældste offentlige Monument. Skønt udført af en indkaldt Franskmand, Abraham César l’Amoureux, er det alligevel tungt og plumpt, i en Barokstsil, der nærmest har et Skær af Komik over sig. Stås tuen minder iøvrigt meget om August den Stærkes Fot. Damgaard. Plænen paa Kongens Nytorv med det kgl. Theater. Ryttermonument i Dresdens Neustadt. Alle ind? fødte Københavnere nærer en særdeles Veneration for det bizarre Mindesmærke, der er prydet med fire mythologiske Figurer, Herakles, Minerva, Alex* ander og Artemisia. Generation efter Generation er vandret forbi denne ridende Konge, Dynger af Kris tik er regnet ned over Hestens bovlamme Korpus, en engelsk Kugle har i 1807 skamferet Fodstykket, og dog eksisterer dette dansksfranske Kongeminde endnu, som en synlig Erindring om det syttende Aarhundredes pompøse Enevælde. Dets Bombast er i Slægt med Thomas Kingos blomstrende Digt? ring, trods al Fremmed* artethed har det noget hjemligt over sig, der har gjort det folkekært. Som et malerisk Midt* punkt, midt imellem Trægrupper og Blonv sterbede, behersker det Torvet, der er Køben? havns minderigeste og skønneste. Her er Bys ens Forum. Mod Nord ligger det Thottske Pa= læ, et typisk Eksempel paa en københavnsk adelig Residens. Fa<;as den har en vis tung og barsk Ro og Ligevægt og fornem Bredde i An« lægget, der giver et ud* mærket Udtryk for den gammclidanske Adels Magnificence. Frontispiz een er smykket med et stort allegorisk Relief, der fremstiller Pallas Athene som Kunstens Beskytterinde, en Allus sion til Slægten Thotts Mæcenatvirksomhed. Sams men med Charlottenborg giver dette Palæ Torvet det væsentlige Præg, der yderligere forhøjes af Harsdorffs aandfuldt antikiserede Bygning over imod det kongelige Theater. Denne fine, hvidgule Bygning, der oprindelig var Harsdorffs private Boj