Danmark som Turistland

VIBORG AMT Historien — og Aar tilbage var Rester af — jeg Fot. Lundbo. Krypten i Viborg Domkirke. Det er som at have dødsdomt faa Mis før Henrettelsen. Borgernes Ufors det ikke netop har lagt sit Brækjærn i Vægtskaa* len. Viborg har forlængst mistet sit eget Ansigt; her og der kan der endnu staa en skøn og beta* gende Bygningsrest, der vækker Erindringen om det, der éngang var; men Viborgs Ejendommelig# hed er først og fremmest at søge paa Lossepladserne. Jeg husker, for ikke saa mange der i én af Hovedgaderne fundet tror — det gamle Budolphikloster. Det havde for? mummet sig inden i en anden ligegyldig Bygning, som vidste det, hvad dets Skæbne vilde blive, om det traadte frem med sit eget Aasyn. Nu hugged man i det med Spækhammeren, saa Kalkpudset ras* lede ned, og de svære, aarhundredgamle Munkesten kom nølende frem og bad for sig. Men nej, her hjalp ingen Kjærmor! Stod Gespenstet ikke i Vejen for den enorme Trafik, naar et Par Læredrenge stak i Kapløb efter et Fjerdingspund Skraatobak til Mester eller en Bonde fra Oplandet kom ind med et Læs Jydepotter! — Det vilde være Umagen værd at gennemlæse de lokale Aviser og Byraadsfor; handlingerne, mens denne Nedrivning af et gammelt middelalderligt Bygnings* værk fik sin endelige Be* segling. Jeg saa’ den af* klædte Bygning en Sens sommerkvæld, før den sank for Brækjærnet. Dens mørke Silhuet, dens tunge Gesimser og sært udtryks* fulde Vinduesbuer, igen; nem hvilke man saa Af* tenhimlen, staar endnu for mit Minde som en Drøm, set en nutter Men stand har ikke været ene om at berøve Byen dens Særpræg. Ildens forfærdes lige Vælde har naturligvis været endnu værre. Haardt Udsigt fra Viborg Domkirke. Fot- Hartz. har de gamle maattet bøde for deres ulykkelige Kærlighed til de smukke og lune Straatage, der helt ind i det nittende Aarhundrede dækkede saa mang* foldige af — endog offentlige — Bygninger rundt om i de jydske Købstæder. En Dag sprang saa Ilden op ved en uforsigtig Bagning med den storrankede Brændelyng, hvis Gnister havde Tilbøjelighed til at gaa paa Langfart gennem de aabne, lave Skor? stene, og en hel By kunde lægges i Aske for en Skoldkages Skyld. Saadan en forfærdelig Brand hjemsøgte Viborg 25. Juni 1726. Ilden kom op paa Hjultorvet og sprang fra Hus til Hus hurtigere end Lækatten; 71 Gaarde og endnu flere Huse forvandledes i et Nu til Askedynger. Omsider naaede Luerne Dom; kirken; mangt et Stød havde den taalt i fordums Dage, Fjende og Ven havde ofte været den lige gram. Nu fik den for Alvor sin Bekomst! Nogle Dørhamre, nogle Klumper af sammenløbet Me= 337