Danmark som Turistland

KØBEN HAVN Engel, der prydet med en Blomsterkrans skuer ud i det indviede Rum, hvor de tolv Apostle holder Vagt, hensunkne i evige Meditationer. Thorvalds sens blide og barnefromme Genius fejrer sin største Triumf her i denne Kirke, hvor Lyset faL der graablaat ind uden Guld. Af Latinerkvarterets Gader fører St. Peder; stræde forbi en lang rød Alur, der halvt skjuler den tyske St. Petrikirke. Den røde Mur, Kirkegaar« dens gamle Valnøddetræ» er, Gravkapellernes bles gede Pragt og Grøn= negaardens mosgroede Gravmæler fortæller om et København, der nu helt tilhører Kulturhistos rien. Her i Kvarteret bo* ede alle de indvandrede tyske Familier, der bes herskede dansk Aands? liv omkring 1770. I Grav; kapellerne hviler Med; lemmerne af de adelige Slægter, der protegerede Klopstock og Schiller, og i hvis æsthetiske Saloner danske Skønaander kom i Berøring med Europas aandelige Strømninger. Paa Hjørnet af Larslej? stræde boede hin tyske Præst, Balthasar Münther, der omvendte Friedrich Struensee til Kristendom# men. Det er nu Minder og Fortid, en Fortid, der var de store Følelsers højstemte og taareblændede Tid. I Studiestræde minder en Marmortavle om Hans Christian Ørsted, Elektromagnetismens Opdager, og i et af Nabohusene boede Danmarks største Lys riker, Christian Winther, han der skænkede Dan# mark udødelige Digte fulde af erotisk Sødme og glødende Natursværmeri. Hele dette gamle Vold* at flamme i Farver og kvarter har sin egen stille og nænsomme Stemning, Gammeltorv i Morgendis. der er i Slægt med det bedste i al Danskhed. En moderne dansk Forfatter, Karl Larsen, har i sine Bøger skildret Mennesker og Forhold fra Hjem# mene i disse graa og beskedne Huse, hvor Stuerne duftede af nystrøgne hvide Gardiner og gamle Ma? hognimøbler. En dansk Maler, Vilhelm Hammers* høj, har i sine Billeder indfanget disse stille Stuers tyste Sjæl. Der, hvor Voldene i gamle Dage gav Byen et Skær af Fred og Hygge, ligger nu brede aabne Gadestrækninger, der indtil for nylig var Boule? varder, men som nu er givet til Pris for en, delvis underjordisk Boulevards bane, der fører fra Køs benhavns Banegaard paa Vesterbro til Østbane- stationen. Nord for ligs ger det saare uskøn? ne Frederiksborggade- kvarter, der er bygget i Perioden 1870—80, hvor alle mulige Forsyndelser mod god Arkitektur var raadende. Husene er des korerede med Stukfagas der i Renæssancestil, der synes ganske paaklistre* de. Midt i Kvarteret lig? ger det store nye Grønts torv, der mod Vest støs der lige op til Ørsteds* parken, en noget for kul* tiveret Park i engelsk Stil med velplejede Plæs ner og brede Gange. Her har Brygger Jacobsen la* det opstille Afstøbninger af Antiker — den døende Galler — den belvederis ske Apollo — Marsyas — Silen med Bachusbarnet — lutter Statuer, der tager sig grumme fremmedartede ud mod Træernes nordisk s grønne Farver. En Statue af Jeanne d’Arc synes ogsaa noget vildfarende. Til Minde om de to Brødre Ørsted, Juristen og Fysikeren, rejser sig to Monumenter, henholdsvis 17