Danmark som Turistland

KØBENHAVN af Bissen og Jerichau. Jerichaus Statue, der er ret akademisk i den gængse Slængkappestil, prydes paa Sokkelen af tre siddende Norner, der er karak; teristiske for Kunstnerens nordiske og noget mutte Tungsind. Tæt udenfor Porten, ud mod Vesterbro ligger den sidste Ruinrest af Byens ældste Befæst; ning. Ruinen, der benævnes »Jarmers Taarn« efter den vendiske Fyrste Jaromar, der angreb Køben« havn, er overgroet med Vildvin. Den er, sammen med Helligaandshuset paa Amagertorv og Konsi# storialbygningen i Universitetets Gaard, det eneste Vidnesbyrd om det middelalderlige København, som Krige og Ildebrande ellers helt har tilintetgjort. Følger man nu Vestervoldgade, kommer man til Byens nye Centrum, den sporvognsklingende og menneskemyldrende Raadhusplads, der helt hører Nuet og Nutiden til. Her hører Fortiden op, og Larm bryder ind som en Bølge af Toner og Stem; mer, der ganske overdøver de svundne Aarhun* dreders fine og drømmerige Hvisken. IV. Raadhuspladsen staar i Uroens og Trafikens Tegn. Til alle Sider krydses den af Færdselsaarer, der spyer sine Menneskemasser ud i et Virvar af Spor; vogne og Biler. Husenes Tage er forsynede med Kæmpeskilte, der agiterer for Assuranceselskaber og Firmaer; moderne Hoteller, med Spir og Taarne, raaber op om Storbyens rivende Vækst; foran de mondæne Kaféer vegeterer det tilrejsende Publikum i Kurvestole mellem Laurbærtræer, mens Fodgæn* gere haster forbi i alle Retninger. Her mærker man, som faa andre Steder i Byen, at Staden har en has stig og levende Puls, der er i Kontakt med alt, hvad der er oppe i Tiden. Kommer man fra Frederiks* berggades Snævring, overraskes man over det Liv, der rører sig her. Det Historiske lades tilbage, og Nuet triumferer uden tyngende Ballast af forfinede Kulturfornemmelser. Det København, der har travlt, og som ogsaa har Tid til at more sig, hører hjemme her. Her har Byen ligesom et Udkig mod Europa. Fra den nye Jærnbanesta» tion kommer Bilerne fas rende, fremmede Sprog høres foran Hotellerne. I »Politiken«s Telegramhal studerer Folk Dagens sid» ste Nyheder, mens Bladet selv reklamerer fra sine Vinduer med de sidste eu* ropæiske Nyheder. Og over hele Virvaret klinger Klokkespillet fra Raadhus? taarnet, naive Koraltoner, der ligesom forsøger paa at holde det Historiske fast i Folks glemsomme Hukommelse. Fot. Damgaard. Frihedsstøtten. Raadhuset selv anses af den nyere Generation for at være Københavns monumentaleste og mest beundringsværdige Bygning. Med sine vægtige Murstensfløje, sin borglignende Karakter, symbo? liserer det Byens store Opgangstid i Perioden 1890—1918. Arkitektonisk er det mærkeligt ved sin nysdanske Stil, der vender tilbage til den røde danske Mursten, den upudsede Facade og den fuld? 18