Danmark som Turistland

KØBEN HAVN komne Mangel paa antike Reminiscencer. En For* bindelse med norditaliensk Gothik spores rundt om i Detaillerne, der dog delvis er laante fra hjemlige Motiver. Huset søger ikke saa meget at virke ved Linjer som ved Udsmykning. Arkitek? ten, Martin Nyrop, staar i den populæreste Mods sætning til Harsdorff og C. F. Hansen. Raads huset er en hel Billed* bog, der helst skal kig# ges igennem Blad for Blad. Paa Taget holder Vægtere Vagt mellem to Isbjørne, der skal symbolisere de danske Bilande, Grønland og Island. Københavns Vaaben og Byens Grundlægger smykker Fagaden, der er pyntet og forsiret med alle tænkelige Sandstenssis rater og forgyldte Kobs berprydelser. Et Due? taarn, af Granitrelieffer med Troldehoveder og middelalderlige Naivite? ter, bidrager ogsaa sit til at lave historisk IL lusion, noget, som den løbende Tid dog helst burde være med til at fremskaffe. Raadhuset har dannet Skole. To Bygninger, »Bristol« og »Paladshotellet«, nede paa Pladsen kan betragtes som en Art Aflægs gere af den Nyropske Stil, der lægger Accenten paa det maleriske og det danske med en Bismag af det husflidagtige og det hjemstavnstilblevne. Foran Raadhuset er Pladsen svagt udhulet til en muslingeagtig Fordybning, der har sit Forbillede i Sienas Torv, og en barok Dragekumme af Bindes? bøll er et nyt Bevis paa Samtidens Smag for det snurrige og individuelbbizarre. En terrakottabelagt Frederiksholms Kanal. Søjle med to Lurblæsere paa Toppen bringer Ves nedigs Piazetta i Erindring uden dog at sætte Vene* dig i Skygge. Trods flere monumentale Bygninger samler Plads sen sig ikke til noget harmonisk Hele som Kongens Nytorv. Den aabne Udsigt til Vesterbros Passage har dog en ret stor Stil over sig med Industrifor? eningsbygningens rolige Facader og Frihedsstøtten som afsluttende Obelisk i det Fjerne. Dette Monu* ment, der er opført til Minde om Bondestandens Frigørelse i Danmark, er det første folkelige Mindesmærke, der er rejst herhjemme. Betegs nende for Tidens Smag i 1778 er de antike, alle? gotiske Dyder, der flans kerer Sokkelen, og In? skriptionerne, der er holdte i fyndig romersk Stil. Af Statuerne ud* mærker navnlig Wiede* welts »Troskaben« sig ved en skøn og aande* lig Finsans for Linjens Renhed, der indvarsler den kommende Klassic* isme. Tilvenstre for Støtten ligger Byens nyeste Banegaardster* ræn, der strækker sig helt ned mod Kalvebods strand, hvor nye For« stadskvarterer er vok? sede op i de senere Aar. Vest for Frihedsstøtten strækker sig Vesterbro med sine triste Kasse; Fot. Damgaard. gader og sin Stenørken af ensartede graa og sværtede Kaserner, der omgiver København med den hæsligste Bebyggelse, nogen Storby kan præs stere. Ingen store Torve eller Avenuer bryder den haabløse Ensformethed. Dog er der hist og her bødet lidt paa Byggespekulationens grove Forsyns 19