Kampen mellem det Elektriske Lys og Gasbelysningen

18 lo-park, Edison, havt sørget for at fremkalde nyt liv i denne. Ved den elektriske udstilling i Paris hosten 1881 begyndte en ny periode med den såkaldte in- candescens- eller glodelys-belysning. Medens de tidligere buelamper har havt en lys- styrke af 15 til 20 gasflammer, så stillede Edison og andre sig den opgave at forfærdige elektriske lam- per, der i lysstyrke svarede til en enkelt gasflamme eller endog kunde reduceres til det halve deraf. Edi- son havde åbenbart ganske rigtig indseet, at de store lamper blot kunde få en indskrænket anvendelse, da så stærke lys ej svarede til det almene behov, og kastede sig derfor over direkte at efterligne gasbe- lysningen ved elektrisk lys og på den måde få en umiddelbar konkurrence igang. Enhver, som så det Edisonske arrangement ved sidste elektriske udstil- ling i Paris, vilde strax forstå, at her var tilsigtet et direkte angreb på gasbelysningen. Selv i sin ydre anordning var apparaterne for gasbelysning tagne som monster, og der var endvidere opsat måleappa- rater, ved hjælp af hvilke den elektriske strom kunde måles i lighed med gassen i gasmålerne. Der forelå udforlige planer, efter hvilke en del af byen New- York skulde forsynes med elektrisk belysning fra en centralstation. Indtrykket af den Edisonske belys- ning var det samme som af en god gasbelysning; lyset var af en behagelig gul farve, fuldkommen ro- ligt og havde derhos den egenskab, at udbrede for- holdsmæssig liden varme. Lignende glodelyslamper som Edisons var udstillede af Swan, Maxim og Fox. Principet ved alle disss Icnnpor består den, at en le- der af meget stor modstand, anbragt i en lufttom glasbeholder bringes i glodende tilstand derved, at