Kampen mellem det Elektriske Lys og Gasbelysningen

21 med 1000 glodelyslamper, dels til gadebelysning og dels inde i husene ; men disse forsog driver Edison på egen regning. Han tager ingen betaling herfor, så man kan ikke få kundskab om udgifterne, idet han holder disse hemmelige. I Paris horer man lidet tale om glodelyslamperne, og i Tyskland anvendes disse kun i enkelte få lokaler som f. ex. i den hr. Sedlmayr tilhorende Arzberger-kj elder i Miinchen, hvor der bruges IdO lamper af Swans konstruktion. Centralanlæg for storre distrikter er endnu ej påbe- gyndt i Europa. Hovedspørgsmålet er, hvad den elektriske belysning med glodelyslamper koster sam- menlignet med gasbelysning af samme lysstyrke. I denne henseende har man stillet spørgsmål til mange sagkyndige, som f. ex. til dr. Ch. W. Siemens, dr. J. Hopkinson, Edisons agent E. H. Johnson, R. E. Crompton m. fl.; men ingen elektrotekniker har endnu påstået, at den elektriske belysning er billi- gere end gasbelysning. Samtlige har svaret på en undvigende måde, og gjennem svarene synes at frem- gå, at omkostningsspørgsmålet er det punkt, som vol- der dem de fleste skrupler, og at de kun under de allergunstigste forholde håber på et heldigt resultat. Ingen sagkyndig har påstået, at det er muligt at oplyse en hel by med tilhorende forstæder med elek- trisk lys fra en centralstation, saledes som tilfældet er med gasbelysning, men at man må holde sig in- denfor enkelte mindre distrikter, så at det største fladerum, der kan oplyses fra en elektrisk central- station, er 1 eng. kvadratmil. Dr. Siemens anser | eng. kvadratmil (65 hektarer) som passende distrikt i en stærkt befolket by. På denne strækning regner han 1500 huse og 12000 indvånere. For hver af