Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Iagttagelse af Bakteriers Bevægelser.
177
de vedhængende Mikrober i en lille Dråbe (bakteriefri!) 0,7 pCt.
Kogsaltopløsning, der på sædvanlig Måde udbredes i tyndt Lag
under et Dækglas. Voxe Bakterierne i et ilydende Nærings-
substrat, lægges en lille Dråbe af Kulturen uden videre under
Dækglasset; eventuelt fortyndes med 0,7 pCt. Kogsaltopløsning.
Ikke blot ved at sprede Kimene, men også ved at forandre
Lysbrydningsforholdene kan Tilsætning af en sådan indifferent
Vædske undertiden lette Undersøgelsen.
Vil man undersøge slige Præparater i længere Tid eller
med Immersion, bør man tilkitte med Parafin. Parafhirammen
tegnes bedst ved Hjælp af et 4 Mm. vidt parafinfyldt Glasrør,
der er udtrukket i en kort, åben Spids, af hvilken den smel-
tede Parafin kan flyde ud.
De levende Bakteriers Bevægelser lade sig ikke længe iagt-
tage på slige tilkittede Præparater, da de standse af Mangel
på Ilt; man kan vel forsinke deres Standsning ved at lade
nogle større Luftblærer blive tilbage under Dækglasset eller
(hvis Bakterierne ere opslemmede i Vand) ved før Tilkitningen
at lægge en grøn trådformet Alge ind under Dækglasset (Engel-
mann). Bakterierne ville da, drevne af 'deres Ilttrang, i Masse
søge hen til Luftblæren eller til Algen, hvis Klorofyl uafbrudt
frigjør Ilt, og fortsætte deres Bevægelse, indtil Ilten er op-
brugt eller Algens Stofskifte standset.
Studiet af Bakteriebevægelsernes Modus kan lettes ved
svag Farvning (s. S. 189).
For de meget livlige Formers Vedkommende kan man gjøre
Bevægelsen langsommere, når man komprimerer dem stærkt ved
Tryk paa Dækglasset. Man kan på denne Måde standse al Be-
vægelse på et begrændset Sted i Præparatet; venter man da
lidt, begynder enkelte Individer hist og her atter at bevæge
sig, men i Førstningen kun meget langsomt.
Bedst studerer man naturligvis Bakteriernes Bevægelser i
et fugtigt Kammer; navnlig kan anbefales Ranvier’s Kammer
og den ovenfor S. 127 som Nr. 3 angivne Fremgangsmåde, da
Ulemperne ved den hængende Dråbes Dybde derved undgås.
Man vogte sig for at forvexle „Molekularbevægelsen“, den
ejendommelige Dirren på Stedet, som kan iagttages hos de
ubevægelige Bakterier ligesåvel som hos livløse Smålegemer,
Sa 1 o m on s e n : Bakteriologisk Teknik. 3. Udg. 12