Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
178
Farvning af Bakterier.
der ere opslemmede i en Vædske, med de aktive Bevægelser,
der kun udføres af visse Bakterie-Arter, og under hvilke disse
bevæge sig i en bestemt Retning et Stykke hen over Synsfeltet.
Et uundværligt Hjælpemiddel ved den mikroskopiske
Undersøgelse af Bakterier er Anvendelsen af Farvemidler, navnlig
af visse Anilinfarver. Ved Indførelsen af de nu brugelige
Farvemethoder er ikke blot 1) Eftervisningen og Iagttagelsen
af Bakterier i Vædsker bleven i høj Grad lettet, men det er
tillige blevet muligt 2) at opdage Strukturejendommeligheder,
som unddrage sig Iagttagelsen på de ufarvede Former (f. Ex.
Svingtrådene hos visse Bakterier, den ejendommelige Led-
deling hos Miltbrandsbacillerne o. s. v.) samt 3) at afsløre kemiske
Forskjelligheder mellem Bakteriearterne (Blåfarvning af Clo-
stridium butyricum med Jod), som tildels ere af overordentlig
stor Betydning for den kliniske Diagnose (Tuberkelbacil-Farv-
ning). Farvningen har endvidere muliggjort Tilvejebringelsen af
smukke 4) Opbevaringspræparater (Dauerpräparate) af frie Bak-
terier, og frem for alt er det ved Farvemethoclerne blevet
muligt at 5) eftervise Bakterier i Væv, at studere deres For-
deling i Organerne og deres Forhold til Værtens Celler. Den
bakteriologiske Farvetekniks Udvikling til sit nuværende
Højdepunkt skyldes hovedsageligt tre Mænd: Weigert, Koch og
Ehrlich; blandt de andre Forskere, som på dette Område have
indlagt sig Fortjenester må særligt fremhæves Löffler og Gram.
Som Indledning til de efterfølgende specielle Anvisninger
forudskikkes her nogle almindelige Bemærkninger om Bakterie-
farvning.
De Farvestoffer, der benyttes ved Bakterieundersøgelsen,
høre næsten alle til Anilinfarvernes store Klasse og særligt til
den Gruppe af Anilinfarver, som Ehrlich kalder de „basiske“.
Ehrlich har nemlig først gjort opmærksom på, at Anilmfarverne
falde i to store Hovedgrupper, der ere skarpt adskilte såvel i
kemisk Henseende som i histologisk Farveevne; den ene
Gruppe, som han kalder „de sure Anilinfarver“, indeholder For-