Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
178 Farvning af Bakterier. der ere opslemmede i en Vædske, med de aktive Bevægelser, der kun udføres af visse Bakterie-Arter, og under hvilke disse bevæge sig i en bestemt Retning et Stykke hen over Synsfeltet. Et uundværligt Hjælpemiddel ved den mikroskopiske Undersøgelse af Bakterier er Anvendelsen af Farvemidler, navnlig af visse Anilinfarver. Ved Indførelsen af de nu brugelige Farvemethoder er ikke blot 1) Eftervisningen og Iagttagelsen af Bakterier i Vædsker bleven i høj Grad lettet, men det er tillige blevet muligt 2) at opdage Strukturejendommeligheder, som unddrage sig Iagttagelsen på de ufarvede Former (f. Ex. Svingtrådene hos visse Bakterier, den ejendommelige Led- deling hos Miltbrandsbacillerne o. s. v.) samt 3) at afsløre kemiske Forskjelligheder mellem Bakteriearterne (Blåfarvning af Clo- stridium butyricum med Jod), som tildels ere af overordentlig stor Betydning for den kliniske Diagnose (Tuberkelbacil-Farv- ning). Farvningen har endvidere muliggjort Tilvejebringelsen af smukke 4) Opbevaringspræparater (Dauerpräparate) af frie Bak- terier, og frem for alt er det ved Farvemethoclerne blevet muligt at 5) eftervise Bakterier i Væv, at studere deres For- deling i Organerne og deres Forhold til Værtens Celler. Den bakteriologiske Farvetekniks Udvikling til sit nuværende Højdepunkt skyldes hovedsageligt tre Mænd: Weigert, Koch og Ehrlich; blandt de andre Forskere, som på dette Område have indlagt sig Fortjenester må særligt fremhæves Löffler og Gram. Som Indledning til de efterfølgende specielle Anvisninger forudskikkes her nogle almindelige Bemærkninger om Bakterie- farvning. De Farvestoffer, der benyttes ved Bakterieundersøgelsen, høre næsten alle til Anilinfarvernes store Klasse og særligt til den Gruppe af Anilinfarver, som Ehrlich kalder de „basiske“. Ehrlich har nemlig først gjort opmærksom på, at Anilmfarverne falde i to store Hovedgrupper, der ere skarpt adskilte såvel i kemisk Henseende som i histologisk Farveevne; den ene Gruppe, som han kalder „de sure Anilinfarver“, indeholder For-