Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
182 Dobbeltfarvning. Præparater for en ny Farvevædske *) („Efterfarvnmg“, Ex. Nr. XVII) eller i farvet Tilstand behandler dem med en Farvevædske, som både affarver og efterfarver dem („Om- farvning“). Ved Dobbeltfarvning vælger man naturligvis Farver, der stå på en Gang skarpt og smukt mod hinanden (Fuchsin og Methylenblåt — Methylviolet og Vesuvin — Gentianaviolet og Karmin). Et ganske overordentligt stort Antal Farvestoffer ere efter- hånden på højst forskjellig Måde bievne benyttede i Bakterie- farvningens Tjeneste. I det Følgende vil kan et begrændset Antal Farvemidler og Farvemethoder blive omtalte, og man gjør i det Hele taget rettest i — i al Fald i Begyndelsen. — at holde sig til et Par af de mest universelle og mest betydningsfulde Farvningsm.eth.oder, indøve dem med særlig Omhu og lære at beherske dem fuldstændigt, før man går videre. Helt indskrænke sig til Brugen af et enkelt Farve- stof kan man allerede af den Grund ikke, at, just de forskjel- lige Bakteriearters Forhold ligeoverfor forskjellige Farvemidler *) Undertiden kan man ved Anvendelsen af et enkelt Farvestof opnå Doft&eZtfarvning. Når man f. Ex. med Methylenblåt farver etbakterie- holdigt Snit af et Organ, som indeholder den ejendommelige Art kornede Bindevævsceller, der benævnes „Mastzellen“, ville Bakterierne farves blå, Kornene violette. Disse Korn, der af Ehrlich betegnes „y-Kom“, fortjene også af en anden Grund Opmærksomhed: Da de nemlig ligesom Bakterier og Cellekjærner farves i basiske Anilin- farver, og da de i Størrelse ligne Mikrokokker, så kunne de blive (og ere af uøvede Iagttagere ofte bievne!) forvexlede med Mikrokok- hobe. Som et særligt godt Objekt til sammenlignende Studium af Mikrokokker og /-Korn kan jeg anbefale Mesenteriet af (ikke altfor fede) Mus, der ere døde af suppurativ Peritonitis efter Podning med pyogene Staphylokokker. Mesenteriet udbredes på et Dækglas, som skydes ind under det, medens det endnu er fasthæftet til Tarmen, ved hvis Vægt det da udspændes over Dækglasset; såsnart det er tasttørret på dette, skæres Alt bort, som rager ud over Glassets Rande; det Hele behandles nu nøjagtigt som et Dækglaspræparat (Lufttørring, Flammehærdning o. s. v.), og farves i Methylenblåt; man vil da mellem de blå Kokker finde små Hobe af ikke ganske lige store violette Korn, grupperede uregelmæssigt omkring en uf arvet Kjærne; thi Mastcellernes Kj ærner blive i Modsætning til andre Bindevævscellers Kj ærner ikke farvede ved den anvendte basiske Anilinfarvning.