Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
Dobbeltfarvning.
Præparater for en ny Farvevædske *) („Efterfarvnmg“, Ex.
Nr. XVII) eller i farvet Tilstand behandler dem med en
Farvevædske, som både affarver og efterfarver dem („Om-
farvning“). Ved Dobbeltfarvning vælger man naturligvis
Farver, der stå på en Gang skarpt og smukt mod hinanden
(Fuchsin og Methylenblåt — Methylviolet og Vesuvin —
Gentianaviolet og Karmin).
Et ganske overordentligt stort Antal Farvestoffer ere efter-
hånden på højst forskjellig Måde bievne benyttede i Bakterie-
farvningens Tjeneste. I det Følgende vil kan et begrændset
Antal Farvemidler og Farvemethoder blive omtalte, og man
gjør i det Hele taget rettest i — i al Fald i Begyndelsen. —
at holde sig til et Par af de mest universelle og mest
betydningsfulde Farvningsm.eth.oder, indøve dem med særlig
Omhu og lære at beherske dem fuldstændigt, før man går
videre. Helt indskrænke sig til Brugen af et enkelt Farve-
stof kan man allerede af den Grund ikke, at, just de forskjel-
lige Bakteriearters Forhold ligeoverfor forskjellige Farvemidler
*) Undertiden kan man ved Anvendelsen af et enkelt Farvestof opnå
Doft&eZtfarvning. Når man f. Ex. med Methylenblåt farver etbakterie-
holdigt Snit af et Organ, som indeholder den ejendommelige Art
kornede Bindevævsceller, der benævnes „Mastzellen“, ville Bakterierne
farves blå, Kornene violette. Disse Korn, der af Ehrlich betegnes
„y-Kom“, fortjene også af en anden Grund Opmærksomhed: Da de
nemlig ligesom Bakterier og Cellekjærner farves i basiske Anilin-
farver, og da de i Størrelse ligne Mikrokokker, så kunne de blive (og
ere af uøvede Iagttagere ofte bievne!) forvexlede med Mikrokok-
hobe. Som et særligt godt Objekt til sammenlignende Studium af
Mikrokokker og /-Korn kan jeg anbefale Mesenteriet af (ikke altfor
fede) Mus, der ere døde af suppurativ Peritonitis efter Podning med
pyogene Staphylokokker. Mesenteriet udbredes på et Dækglas, som
skydes ind under det, medens det endnu er fasthæftet til Tarmen,
ved hvis Vægt det da udspændes over Dækglasset; såsnart det er
tasttørret på dette, skæres Alt bort, som rager ud over Glassets
Rande; det Hele behandles nu nøjagtigt som et Dækglaspræparat
(Lufttørring, Flammehærdning o. s. v.), og farves i Methylenblåt;
man vil da mellem de blå Kokker finde små Hobe af ikke ganske lige
store violette Korn, grupperede uregelmæssigt omkring en uf arvet
Kjærne; thi Mastcellernes Kj ærner blive i Modsætning til andre
Bindevævscellers Kj ærner ikke farvede ved den anvendte basiske
Anilinfarvning.