Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Tre Hoved-Farvemethoder. 183 og -måder har diagnostisk Betydning*), og desuden gives der ikke nogen enkelt Farve, der farver alle Bakterier lige godt. Længst synes man i så Henseende at komme med. det af Ehrlich indførte Methylenblåt. Ved at anvende Methylenblåt opløst i Karbolvand på den S. 186 Nr. 6 beskrevne Måde er det lykkedes Kühne at farve alle de Bakteriearter, der ere komne til hans Undersøgelse, inde i Vævene; kun ligeoverfor et Par enkelte Former (Spedalskhed, Museseptikæmi) gav den ham ej fuldt tilfredsstillende Resultater, og i disse Tilfælde an- vender han da Fuchsin; iøvrigt står Karbolfuchsinet (Nr. 7) neppe i Brugbarhed tilbage for Karbol-Methyleriblåt. En sådan Fuch- sin- eller Methylenblåt-„Universalmethodeu gjør man derfor rettest i at indøve omhyggeligt, både i dens simplere (Nr. IX) og i dens mere omstændelige og fuldkomnere (Nr. X) Form, og man vil altid først gribe til den, når man uden at ville op- spore en bestemt, kjendt Mikrob skal undersøge et Vævs Bakterieholdighed, eller når man ønsker at eftervise sådanne Bakteriearter, der ikke lade sig farve efter den Gramske Jod- Violetmethode eller den Ziehl-Neelsenske Tuberkelmetliode; så- danne ere af de vigtigere pathogene Former: Tyfusbacillen, Bacillus coli communis, Koleraspirillen og Vibrio Metsclinikowi Recurrensspirilleii, den Friedländerske Kapselstav, Hønsekole- raens, Kaninseptikænrieiis og Svinepestens Mikrober, Nekrose- bacillen, Raslesygens og det maligne Ødems Baciller, Snivebacillen, Influenzabacillen, Gonokokken. — Men overalt, hvor man i Stedet for denne „Universalmethode“, ved hvilken både Bakterier og Vævselementer farves med samme Farvestof, kan anvende en af de to andre Methoder til „isoleret Bakterie farvning“, eventuelt med påfølgende Konstrastfarvning af Vævet — der vil man gribe ti] disse, der give aldeles pragtfulde Billeder: Man vil altså ved Farvningen af tuberkuløse og leprose Væv vælge *) F. Ex. Leprabacillernes ringe Tilbøjelighed til at lade sig farve i Methylenblåt kan benyttes som Diagnostiken ligeoverfor Tuberkel- bacillerne, der iøvrigt i deres Farvningsforhold ligne dem meget (s. S. 209). I andre Tilfælde kan Forholdet til Gentianaviolet-Jodt&xy- ningen efter Gram benyttes i Diagnosens Tjeneste, f. Ex. ligeoverfor Gonokokkerne, der ikke farves efter Grams Methode (s. om Gonokok- farvning ndf. S. 196 Nr. III b).