Bakteriologisk Teknik for Medicinere

204 Snitfarvning. — Kondensor. Fordele og Ulemper ved hver af de to Fremgangsmåder — Badning i og Pådrypning af Farvevædskerne — ere selv- indlysende. I første Tilfælde lettere Indtrængen af Vædskerne og navnlig lettere Udvadskning, i sidste Tilfælde større Sand- synlighed for at bevare det tynde Snit helt og ubeskåret, Frihed for den ofte vanskelige Transport fra Vædske til Vædske, og for den sluttelige Udbredning på Objektglasset. Selve Farvningen af Snittene foregår i alt Væsentligt som Dækglasfarviiingen.; dog må det bemærkes: At Snittene oftest må udsættes i længere Tid for Farve- vædskens Indvirkning end Dækglassene, — at de ikke så godt tåle stærk Opvarmning i Farvevædsken som disse, — at Ud- vadskningen (Differentieringen) kræver stærkere virkende Midler, — at Afvandingen (Fjærnelsen af Vandet), som altid må være fuldstændig før Snittenes Indlejring i Balsam, ikke (eller kun rent undtagelsesvis, s. S. 233) sker ved Tørring som for Dæk- glassenes Vedkommende, men ved Hjælp af Alkohol eller Anilin- olje (Weigert)*). Ved den mikroskopiske Undersøgelse af Snit, som inde- holde farvede Bakterier, benytter man en såkaldet Kondensor d. v. s. et Linclsesystem, der kan anbringes umiddelbart under Objektglasset i Mikroskopbordets Åbning, således at dets Brændpunkt falder sammen med den Gjenstand, der skal undersøges; af de forskjellige benyttede Modeller er Abbe’s den. fuldkomneste, men den billigere Dujardin’ske og lignende Belysningssystemer, der let kunne indsættes på mindre Mikro- skoper i Stedet for en Cylinderblænding, ere fuldstændigt tilfredsstillende. Det er Koch, som først har henledet Opmærksomheden på Betydningen af Kondensoren ved Bakteriernes Mikroskopi. Man *) For at disse Vædsker ikke foruden at fjerne Vandet tillige skal fjerne en Del af Farven fra Præparatet, har Kühne i den senere Tid anvendt den Fremgangsmåde at tilsætte det ved den tbudgående Bakteriefarvning benyttede Farvestof til Alkoholen eller Anilinet (Nr. XHI).