Bakteriologisk Teknik for Medicinere

„Farvebilled“. — „Stkukturbilled“. 205 opnår herved, hvad Koch kalder at „udslette Strukturbilledet“ og således fjærne dets forstyrrende og skjulende Indflydelse på „Farvebilledet14. Ved „Strukturbillede“ forstår han det Billede af Linier og Skygger, der viser os Vævets Struktur, og som fremkommer ved Diffraktion af Lysstrålerne under deres Passage gjennem Præparatet, hvis enkelte Dele (Kjærner, Tråde o. s. v.) have en Lysbrydningsevne, der er forskjellig fra det Substrat, i hvilket de ere indlejrede. Ved „Farvebilledet“ forstår han Billedet af de farvede Partier i Præparatet; ere disse farvede Flader meget små, kunne Strukturbilledets Linier og Skygger fuldstændigt skjule dem, og det, man opnår ved Brugen af det Abbe’ske Belys- ningsapparat eller en lignende Kondensor, er nu just dette at få Præparatet belyst med en Lyskegle af så stor Åbnings- vinkel, at Vævet præsenterer sig som en strukturløs Flade, på hvilken de farvede Partier, store og små, træde skarpt frem. Det er let at overbevise sig om de overordentlige Fordele, som man opnår ved Anvendelsen af en sådan Kondensor: Et Snit, der er fuldt af farvede Museseptikæmibaciller, kan synes bakteriefrit, når det undersøges ved almindelig Belysning med Hulspejl og Blænding, medens Kondensoren afslører en Masse Stave i dets Indre. Hvad der her er sagt om Undersøgelsen af de farvede Bakterier i Snit, gjælder også om de farvede Dækglaspræparater, i hvilke Bakterierne jo ofte findes lejrede på og i Elementer, hvis „Strukturbillede“ dække dem. På den anden Side må det erindres, at Undersøgelsen af de ufarvede Bakterier altid bør foretages uden Kondensor med så snæver Blænding, som Belysningen tillader, eller, hvad der er det samme, med en så stærkt sænket Kondensor som muligt. Snitfarvnings-Methoder. Som alt ovenfor bemærket, var Weigert den første, der farvede Bakterier i Snit (1876); han benyttede en stærk vandig Opløsning af Methylviolet og udvadskede i fortyndet Eddikesyre; 1881 forbedrede han