Bakteriologisk Teknik for Medicinere

26 Kjød-Udtræk. Miltbrandssporer ej kunne udvikle sig i Bouillon, som i kort Tid har været udsat for direkte Sollys. Med vor nuværende mangelfulde Viden om Bakteriernes Stofskifteforhold må vi derfor være forberedte på, at små Forslej elligheder i Næringssub- straternes Tilberedelsesmåde og Ingredientser kunne medføre store Forslej elligheder i Dyrkning s-Resultaterne. Vi må regne med Aldersforslej elligheder mellem Kjødprøver fra samme Dyreart (Oxebouillon, Kalvebouillon), med Raceforskj elligheder mellem de anvendte Kartoffelsorter o. s. v., ikke at tale om For- skj ellighederne mellem de fra forskjellige Fabriker stammende Gelatine-, Pepton- o. a. Præparater. Mange Uoverenstemmelser mellem Undersøgernes Dyrkningsresultater skyldes disse For- hold. A. Næringsvædsker. I første Bække blandt Næringsvædskeme bør nævnes: 1) Kjød-Udtræk. Allerede det simple, vandige, surt reagerende Afkog af Kjød afgiver et udmærket Næringssubstrat for en stor Mængde Bakterieformer; men når det neutraliseres eller gjøres svagt alkalisk ved Tilsætning af lidt Natron, får man en Næringsvædske, i hvilken såvel de almindelige Forrådnelses- bakterier som en stor Mængde af de vigtigste hidtil kj endte pathogene Mikrober trives fortræffeligt. — Til Fremstilling af Kjødvand benyttes alt efter Omstændighederne forskjellige Dyrearters Kjød, oftest Oxe- og Kalvekjød, og den foretages på noget forskjellig Maade i de forskjellige Laboratorier. De to almindeligst benyttede Fremgangsmåder ved Til- beredelsen ere følgende: <i) Bouillon (B). Et Pund magert skrabet eller småtskåret Oxekjød over- hældes i en emailleret Gryde eller i en. stor konisk Kogeflaske med 1000 Gram Vand. Blandingen koges under Låg eller Vatprop i Løbet af et Kvarters Tid, derpå filtreres, og ved dråbe vis Tilsætning af en 10 % Natronopløsning bliver Filtratet neutraliseret eller gjort svagt alkalisk; viser Lakmuspapiret en for stærk Alkalescens, corrigeres denne ved Tilsætning af nogle Dråber Mælkesyre. Vædsken koges atter i Løbet af