Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
Indførelsen ae faste Næringssubstratek. 31 Udgangspunktet for Kochs betydningsfulde Opfindelse var den længe vel kjendte Iagttagelse, at Snitfladen af en kogt Kartoffel, der i nogen Tid henlægges udsat for Luften, bliver Sædet for større og mindre Skimmel-, Gjær- og Bakteriekolonier, af hvilke de to sidst nævnte ofte vise sig som små, forskjelligt farvede, vel adskilte, slimede Dråber; hver Koloni indeholder som Regel kun én bestemt Gjær- eller Bakterieform, der har udviklet sig af en fra Luften nedfaldende Kim, som på Kartoflen har fundet en gunstig Jordbund (først iagttaget af Hoffmann 1869, be- nyttet af Schroeter ved hans Dyrkninger af Pigmentbakterier 1872). Tænke vi os nu, at disse Kim istedenfor at sænke sig ned på Kartoflens faste Overflade havde truffet en lige så stor Overflade af en Vædske, i hvilken de kunde trives lige så godt som på Kartoflen, så vilde de forskjellige Former efter kort Tids Forløb være blandede sammen, bevægelige og ubevægelige mellem hverandre; tiere af de Kim, som kom til Udvikling på Kartoflen, hvor de fandt en Plads uforstyrret af andre Kolonier, vikle måske slet ikke komme til Udvikling i Næringsvædsken, men bukke under i Kampen for Tilværelsen. De samme Kim, som i den flydende Næringsvædske fremkaldte et broget Virvar af sammenblandede Former, gav på, det faste Substrat en Sum af vel adskilte Renkulturer. Da Koch først havde fået Øje for de overordentlige Fordele, som Dyrkningen på fast Grund frembyder fremfor Dyrkningen i Vædsker, søgte han at give forskj ellige brugbare Næringsvædsker en fast Form, og han opnåede dette ved simpelthen at give dem en Tilsætning af Gelatine, således som det nedenfor udførligt findes beskrevet. De på denne Måde tilberedte „Næringsgelatiner“ have fremfor Kartoflerne den Fordel, at man indenfor vide Grændser kan variere deres kemiske Sammensætning, og således tilvejebringe faste Næringssubstrater også for de Bakterier, der ej lade sig dyrke på Kartofler; de ere endvidere gjennemsigtige, hvad der muliggjør Iagttagelsen af Bakteriernes Væxt i Dybden af Gelatinen samt Gelatinekulturens mikroskopiske Undersøgelse, — og endelige ere de smeltelige ved lav Temperatur, hvad der er af afgjørende Betydning fol- deres Anvendelse til Isolation at de forskjellige Bakteriekim. Smelteligheden ved lav Varmegrad indskrænker imidlertid i visse Retninger Gelatinernes Brugbar hed, idet den gjør det umuligt at benytte dem til Dyrkningsforsøg ved Temperaturer over nogle og tyve Grader. Koch indførte derfor til Brug ved slige Forsøg et andet gelatinerende Konstituens, Agar-Agar, der holder sig stivt ved de højeste Temperaturer, som almindeligt anvendes ved Dyrkningsforsøgene. Det samme gjælder om det steriliserede koagulerede Blodserum, som Koch angav en Methode til at fremstille. Det blev ovenfor sagt, at Indførelsen af de faste Næringssubstrater betegner et Vendepunkt i den bakteriologiske Tekniks Historie, og den gjør det i to Henseender: Først og fremmest, fordi vi derigjennem have nået til både sikrere og lettere at kunne isolere og rendyrke de forskjellige Bakterieformer, således som det allerede fremgår af det ovenfor sagte, og som det i næste Kapitel vil blive nærmere omtalt. Men for det andet har Indførelsen af faste Substrater på en Mængde andre Punkter lettet det bakteriologiske Arbejde, gjort det muligt at arbejde