Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Indførelsen ae faste Næringssubstratek.
31
Udgangspunktet for Kochs betydningsfulde Opfindelse var den længe
vel kjendte Iagttagelse, at Snitfladen af en kogt Kartoffel, der i nogen
Tid henlægges udsat for Luften, bliver Sædet for større og mindre
Skimmel-, Gjær- og Bakteriekolonier, af hvilke de to sidst nævnte ofte
vise sig som små, forskjelligt farvede, vel adskilte, slimede Dråber; hver
Koloni indeholder som Regel kun én bestemt Gjær- eller Bakterieform,
der har udviklet sig af en fra Luften nedfaldende Kim, som på Kartoflen
har fundet en gunstig Jordbund (først iagttaget af Hoffmann 1869, be-
nyttet af Schroeter ved hans Dyrkninger af Pigmentbakterier 1872). Tænke
vi os nu, at disse Kim istedenfor at sænke sig ned på Kartoflens faste
Overflade havde truffet en lige så stor Overflade af en Vædske, i hvilken
de kunde trives lige så godt som på Kartoflen, så vilde de forskjellige
Former efter kort Tids Forløb være blandede sammen, bevægelige og
ubevægelige mellem hverandre; tiere af de Kim, som kom til Udvikling
på Kartoflen, hvor de fandt en Plads uforstyrret af andre Kolonier, vikle
måske slet ikke komme til Udvikling i Næringsvædsken, men bukke
under i Kampen for Tilværelsen. De samme Kim, som i den flydende
Næringsvædske fremkaldte et broget Virvar af sammenblandede Former,
gav på, det faste Substrat en Sum af vel adskilte Renkulturer.
Da Koch først havde fået Øje for de overordentlige Fordele, som
Dyrkningen på fast Grund frembyder fremfor Dyrkningen i Vædsker,
søgte han at give forskj ellige brugbare Næringsvædsker en fast Form, og
han opnåede dette ved simpelthen at give dem en Tilsætning af Gelatine,
således som det nedenfor udførligt findes beskrevet. De på denne Måde
tilberedte „Næringsgelatiner“ have fremfor Kartoflerne den Fordel, at
man indenfor vide Grændser kan variere deres kemiske Sammensætning, og
således tilvejebringe faste Næringssubstrater også for de Bakterier, der
ej lade sig dyrke på Kartofler; de ere endvidere gjennemsigtige, hvad der
muliggjør Iagttagelsen af Bakteriernes Væxt i Dybden af Gelatinen samt
Gelatinekulturens mikroskopiske Undersøgelse, — og endelige ere de
smeltelige ved lav Temperatur, hvad der er af afgjørende Betydning fol-
deres Anvendelse til Isolation at de forskjellige Bakteriekim.
Smelteligheden ved lav Varmegrad indskrænker imidlertid i visse
Retninger Gelatinernes Brugbar hed, idet den gjør det umuligt at benytte
dem til Dyrkningsforsøg ved Temperaturer over nogle og tyve Grader.
Koch indførte derfor til Brug ved slige Forsøg et andet gelatinerende
Konstituens, Agar-Agar, der holder sig stivt ved de højeste Temperaturer,
som almindeligt anvendes ved Dyrkningsforsøgene. Det samme gjælder
om det steriliserede koagulerede Blodserum, som Koch angav en Methode
til at fremstille.
Det blev ovenfor sagt, at Indførelsen af de faste Næringssubstrater
betegner et Vendepunkt i den bakteriologiske Tekniks Historie, og den
gjør det i to Henseender: Først og fremmest, fordi vi derigjennem have
nået til både sikrere og lettere at kunne isolere og rendyrke de forskjellige
Bakterieformer, således som det allerede fremgår af det ovenfor sagte,
og som det i næste Kapitel vil blive nærmere omtalt.
Men for det andet har Indførelsen af faste Substrater på en Mængde
andre Punkter lettet det bakteriologiske Arbejde, gjort det muligt at arbejde