Bakteriologisk Teknik for Medicinere
Forfatter: C. J. Salomonsen
År: 1894
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave
Sider: 266
UDK: 57 gl.
Med 92 Figurer i Texten
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Gelatine. — Agar-Agar.
35
A. Gelatine.
Man anvender den fineste franske Gelatine, der sælses i
tynde firkantede Plader af omtrent 21/2 Grams Vægt, og til-
sætter heraf (5—) 10 pCt. til Næringsvædskerne, opløser, koger,
gjør svagt alkalisk, klarer, filtrerer, fordeler på mindre Be-
holdere og steriliserer ved 100°.
B. Agar-Agar
er det asiatiske Navn på nogle ejendommelige, geléagtige
Tangarter, der voxe i Havet langs det ostindiske Archipelags
Kyster og kommer i Handelen i tørret Tilstand som sammen-
rullede, bruskhårde, hvidgule Tråde eller i større prismatiske
Stykker- Udkogt i Vand giver den en stiv Gelée og kan til-
sættes de forskj ellige Næringsvædsker i en Mængde af 1—2
pCt.; som Regel anvende vi pCt., der opløses ved længere
Tids Kogning i den svagt alkaliniserede Næringsvædske, hvorpå
man klarer, filtrerer osv.
Inden vi gå over til nærmere at beskrive Tilberedelsen af
de forskj ellige Nærings-Geléer, må vi korteligen dvæle ved de
Fordele og de Ulemper, som ere forbundne med Brugen af
hvert af de to nævnte gelatinerende Substrater. Som ovenfor
anført blev Agar-Agar indført af Koch, a) fordi det først
smelter ved langt højere Varmegrad end Gelatinen og derfor
kan benyttes til Dyrkning på fast Substrat ved høje Temperaturer
(30—40 0 eller derover); b) endvidere har Agar fremfor Gelatinen
den Fordel, at den kan tåle at koges i længere Tid, uden at
dens Grelatineringsevne svækkes; c) dernæst er der en Mængde
Bakterieformer, der under deres Væxt gjøre Gelatinen flydende,
men som lade Agaren forblive i fast Tilstand, hvilket i mange
Tilfælde er en stor Fordel, navnlig når man har at gjøre med
Spredningskulturer. Omvendt må det fremhæves, at Gelatinen
a) just på Grund af sit lave Smeltepunkt egner sig langt’bedre
end Agar til Kimspredning; b) at den er langt lettere at filtrere
end Agar; c) at den giver ganske vandklare Filtrater, medens
det er yderst vanskeligt, for ej at sige umuligt, at få ganske
klar Næringsagar; d) at Uligheden mellem de forskjellige
Bakteriarterers Kolonier træder langt stærkere frem i Gelatinen
ind i Agaren: Et Par Bakterieformer, som, når de dyrkes i
3*