Bakteriologisk Teknik for Medicinere

Forfatter: C. J. Salomonsen

År: 1894

Forlag: P.G. Philipsens Forlag

Sted: København

Udgave: Tredje omarbejdede og forøgede Udgave

Sider: 266

UDK: 57 gl.

Med 92 Figurer i Texten

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 284 Forrige Næste
Gelatine. — Agar-Agar. 35 A. Gelatine. Man anvender den fineste franske Gelatine, der sælses i tynde firkantede Plader af omtrent 21/2 Grams Vægt, og til- sætter heraf (5—) 10 pCt. til Næringsvædskerne, opløser, koger, gjør svagt alkalisk, klarer, filtrerer, fordeler på mindre Be- holdere og steriliserer ved 100°. B. Agar-Agar er det asiatiske Navn på nogle ejendommelige, geléagtige Tangarter, der voxe i Havet langs det ostindiske Archipelags Kyster og kommer i Handelen i tørret Tilstand som sammen- rullede, bruskhårde, hvidgule Tråde eller i større prismatiske Stykker- Udkogt i Vand giver den en stiv Gelée og kan til- sættes de forskj ellige Næringsvædsker i en Mængde af 1—2 pCt.; som Regel anvende vi pCt., der opløses ved længere Tids Kogning i den svagt alkaliniserede Næringsvædske, hvorpå man klarer, filtrerer osv. Inden vi gå over til nærmere at beskrive Tilberedelsen af de forskj ellige Nærings-Geléer, må vi korteligen dvæle ved de Fordele og de Ulemper, som ere forbundne med Brugen af hvert af de to nævnte gelatinerende Substrater. Som ovenfor anført blev Agar-Agar indført af Koch, a) fordi det først smelter ved langt højere Varmegrad end Gelatinen og derfor kan benyttes til Dyrkning på fast Substrat ved høje Temperaturer (30—40 0 eller derover); b) endvidere har Agar fremfor Gelatinen den Fordel, at den kan tåle at koges i længere Tid, uden at dens Grelatineringsevne svækkes; c) dernæst er der en Mængde Bakterieformer, der under deres Væxt gjøre Gelatinen flydende, men som lade Agaren forblive i fast Tilstand, hvilket i mange Tilfælde er en stor Fordel, navnlig når man har at gjøre med Spredningskulturer. Omvendt må det fremhæves, at Gelatinen a) just på Grund af sit lave Smeltepunkt egner sig langt’bedre end Agar til Kimspredning; b) at den er langt lettere at filtrere end Agar; c) at den giver ganske vandklare Filtrater, medens det er yderst vanskeligt, for ej at sige umuligt, at få ganske klar Næringsagar; d) at Uligheden mellem de forskjellige Bakteriarterers Kolonier træder langt stærkere frem i Gelatinen ind i Agaren: Et Par Bakterieformer, som, når de dyrkes i 3*