Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber
Forfatter: N. Bohr
År: 1922
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 70
DOI: 10.48563/dtu-0000271
Foredrag holdt i Fysisk Forening den 18 oktober 1921
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
N. Bohr:
v — (n' —n") cd. Nu er det imidlertid ikke alene en væsentlig Anta-
gelse i Plancks Varmestraalingsteori, men ogsaa en Antagelse der
synes krævet for at gøre Rede for Molekylers Absorption i det ultra-
røde Straalingsomraade, at en saadan harmonisk Oscillator kun vil emit-
tere og absorbere en Straaling, for hvilken Svingningstallet v er lig
Oscillatorens Svingningstal cd. Vi tvinges derfor til at antage, at for
Oscillatoren kan Overgange kun finde Sted mellem stationære Til-
stande, karakteriserede ved umiddelbart paa hinanden følgende
Kvantetal, medens det, som vi saa, for Forklaringen af Brintspektret
givet ved Formel (2) netop var en væsentlig Betingelse, at alle mulige
Overgange mellem de stationære Tilstande, for hvilke Atomets Energi
var givet ved Formel (5), kunde finde Sted. Ud fra det omhandlede
Korrespondenssynspunkt ser vi imidlertid, hvorledes denne tilsyne-
ladende Vanskelighed umiddelbart fortolkes derigennem, at der i den
elliptiske Bevægelse af Elektronen i Brintatomet, til Forskel fra Oscilla-
torens Bevægelse, findes Svingningskomponenter svarende til Vær-
dier af t forskellig fra 1; eller ved Benyttelse af en velkendt Beteg-
nelse fra Lydlæren, at der i Brintatomets Bevægelse findes Overtoner.
Et andet simpelt. Eksempel paa Anvendelsen af Korrespondens-
princippet faar vi nu netop i Strukturen af de ovenfor betragtede
Seriespektre. Betragter vi igen Figuren med den skematiske
Fremstilling af Natriumspektrets Fremkomst, ser vi, at de sorte Pile,
der svarer til de Spektrallinier, der fremkommer under sædvanlige Ud-
ladningsbetingelser, kun forbinder Punktpar i hinanden følgende Ræk-
ker. Denne ejendommelige Begrænsning i Optræden af Kombinationer
mellem Spektraltermerne viser sig nu at kunne fortolkes naturligt ud
fra en Undersøgelse over de harmoniske Svingningskomponenter, der
optræder i en Centralbevægelse af den beskrevne Art. En saadan Be-
vægelse kan nemlig, som man let viser, opløses i to Rækker af har-
moniske Svingningskomponenter, hvis Svingningstal kan udtrykkes
henholdsvis ved tcd + o og tcd — o, hvor r er et helt Tal, og hvor
cd er Omløbstallet i den roterende periodiske Bane, medens o er Om-
løbstallet for den overlejrede Rotation. Disse Svingningskomponenter
korresponderer netop med Overgange, hvor Hovedkvantetallet n af-
tager med t Enheder, medens Kvantetallet k henholdsvis aftager og
vokser med 1 Enhed, altsaa netop med saadanne Overgange, der
svarer til de sorte Pile paa Figuren. En yderligere Støtte og interes-