Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

26 N. Bohr: v — (n' —n") cd. Nu er det imidlertid ikke alene en væsentlig Anta- gelse i Plancks Varmestraalingsteori, men ogsaa en Antagelse der synes krævet for at gøre Rede for Molekylers Absorption i det ultra- røde Straalingsomraade, at en saadan harmonisk Oscillator kun vil emit- tere og absorbere en Straaling, for hvilken Svingningstallet v er lig Oscillatorens Svingningstal cd. Vi tvinges derfor til at antage, at for Oscillatoren kan Overgange kun finde Sted mellem stationære Til- stande, karakteriserede ved umiddelbart paa hinanden følgende Kvantetal, medens det, som vi saa, for Forklaringen af Brintspektret givet ved Formel (2) netop var en væsentlig Betingelse, at alle mulige Overgange mellem de stationære Tilstande, for hvilke Atomets Energi var givet ved Formel (5), kunde finde Sted. Ud fra det omhandlede Korrespondenssynspunkt ser vi imidlertid, hvorledes denne tilsyne- ladende Vanskelighed umiddelbart fortolkes derigennem, at der i den elliptiske Bevægelse af Elektronen i Brintatomet, til Forskel fra Oscilla- torens Bevægelse, findes Svingningskomponenter svarende til Vær- dier af t forskellig fra 1; eller ved Benyttelse af en velkendt Beteg- nelse fra Lydlæren, at der i Brintatomets Bevægelse findes Overtoner. Et andet simpelt. Eksempel paa Anvendelsen af Korrespondens- princippet faar vi nu netop i Strukturen af de ovenfor betragtede Seriespektre. Betragter vi igen Figuren med den skematiske Fremstilling af Natriumspektrets Fremkomst, ser vi, at de sorte Pile, der svarer til de Spektrallinier, der fremkommer under sædvanlige Ud- ladningsbetingelser, kun forbinder Punktpar i hinanden følgende Ræk- ker. Denne ejendommelige Begrænsning i Optræden af Kombinationer mellem Spektraltermerne viser sig nu at kunne fortolkes naturligt ud fra en Undersøgelse over de harmoniske Svingningskomponenter, der optræder i en Centralbevægelse af den beskrevne Art. En saadan Be- vægelse kan nemlig, som man let viser, opløses i to Rækker af har- moniske Svingningskomponenter, hvis Svingningstal kan udtrykkes henholdsvis ved tcd + o og tcd — o, hvor r er et helt Tal, og hvor cd er Omløbstallet i den roterende periodiske Bane, medens o er Om- løbstallet for den overlejrede Rotation. Disse Svingningskomponenter korresponderer netop med Overgange, hvor Hovedkvantetallet n af- tager med t Enheder, medens Kvantetallet k henholdsvis aftager og vokser med 1 Enhed, altsaa netop med saadanne Overgange, der svarer til de sorte Pile paa Figuren. En yderligere Støtte og interes-