Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber

Atomernes Bygning og Stoffernes fysiske og kemiske Egenskaber. 2 / sant Uddybning af denne Betragtning kan man endvidere vinde gen- nem en Fortolkning af Iagttagelser, gjort af Stark og hans Med- arbejdere, over Virkningen af elektriske Felter paa Seriespektre. For Brintspektrets Vedkommende bestaar, som bekendt, den af Stark opdagede Virkning af et elektrisk Felt i en Opløsning af de enkelte Linier i et Antal polariserede Komponenter. Jeg beklager, at Tiden her ikke tillader mig nærmere at omtale den indgaaende For- tolkning af denne Starkeffekt paa Brintlinierne, som det, kort efter Fremkomsten af Sommerfelds Teori for Brintliniernes Finstruktur, lykkedes Epstein og Schwarzschild at give, og ' som ikke ålene danner en af de smukkeste Anvendelser af Kvante- teorien paa Atomspørgsmaal, men som ogsaa har bidraget væsentlig til denne Teoris nøjere Udformning. Jeg skal blot nævne, at den Fastlæggelse af stationære Tilstande, som.det her drejer sig om, er væsentlig forskellig fra den, der benyttes i Teorien for Finstrukturen, idet de Perturbationer, som Elektronens næsten periodiske Bane undei’gaar under de ydre elektriske Kræfters Indflydelse, har en gan- ske anden Karakter end den langsomme Drejning af Banen, der som Følge af Elektronmassens Afhængighed af Hastigheden optræder i det uforstyrrede Atom, men som ganske undertrykkes af de elektriske Kræfter, for hvilke Atomerne udsættes i Starks Forsøg. Dette be- virker, at det Kvantetal, der — foruden Hovedkvantetallet, som i før- ste Tilnærmelse bestemmer Atomets Energi og den perturberede Banes Storakse — optræder ved Fastsættelsen af de stationære Til- stande, har en ganske anden Betydning end det Kvantetal k, der optræder i Teorien for Finstrukturen. Dette Punkt har det været muligt at belyse ved Hjælp af Korrespondensprincippet, der, som Foredragsholderen har vist, tillader en simpel Fortolkning af Ep- steins og Schwarzschilds Resultater ud fra en direkte Under- søgelse af Baneperturbationerne. I Forbindelse med Starkeffekten paa Brintlinierne maa det dog navnlig nævnes, at det har været muligt at benytte dette Princip til, som udført af K r arners, i Enkeltheder at gøre Rede for den ejendommelige Intensitetsfordeling, hvormed Opspaltningskomponenterne optræder, ud fra en Undersøgelse af Am- plituderne af de rned disse Komponenter korresponderende harmoni- ske Svingninger i det perturberede Atoms Bevægelse. For andre Stof- fers Spektre møder vi væsentlig andre Forhold, fordi her som oftest