Elektromobilet

 13 1/8 x 1 = Vs (Spændingstabet i Elementet) i/8 X 1 = Vs (Spændingstabet i Ledningerne) l6/s x 1 = 1% (Spændingstabet i „Nyttemodstanden“) Summen af disse Spændingstab er 2 Volt, hvilket svarer til Spændingen. Gaa vi ud fra Elementet, vide vi, at den E. M. K. eller Spændingen i Elementets Indre er 2 Volt, i selve Elementet er Spændingstabet x/8 Volt, trække vi det fra 2 Volt, faa vi l7/s Volt, som er Elementets Klemskrue- spænding eller Polklemmespænding. Spændingstabet i Ledningerne er x/8 Volt; trække vi det fra Klemskruespændingen, faa vi Spændingen mellem Nyttemodstandens Klemskruer, som altsaa bliver l7/s Vs = l6/s Volt, som jo netop er Spændings- tabet i Nyttemodstanden. Hvorfor har vi nu indført Betegnelsen Klemskrue- spænding for Elementets Vedkommende? Det har man gjort, fordi Elementernes indre Modstand ofte er saa ringe, at man ikke behøver at regne med Spændings- tabet i Elementets Indre og derfor kan sætte Klemskrue- spændingen lig den E. M. K. Man maa dog huske paa, at det kommer an paa, hvor høj Nyttemodstanden og Modstanden i Ledningerne er, thi deraf afhænger jo Strømstyrken, og er Nyttemodstanden stor, bliver Strøm- styrken jo lille, og som Følge deraf bliver Spændings- tabet i Elementets Indre lille. Forbinder man derimod Elementets Polklemmer med en kort og tyk Kobbertraad, som altsaa har ringe Mod- stand, bliver Strømstyrken gennem Kobbertraaden meget stor, og i dette Tilfælde bliver Spændingstabet i Ele- mentets Indre ogsaa stor, og i dette Tilfælde bliver Klem- skruespændingen langt mindre end den E. M. K. Dette kaldes at kortslutte Elementet.