Elektromobilet

 15 ningerne, faar man Spændingen mellem Nyttemodstandens Klemskruer. Ere disse Modstande de samme som før, henholdsvis % Ohm for Elementets Indre og 1/s Ohm for Ledningerne, maa man jo vælge Nyttemodstandene saaledes, at Strømstyrken bliver den samme som før, 1 Ampere, i saa Fald vil nemlig Spændingen mellem Nytte- madstandens Klemskruer blive: 2 4- y8 X 1 4- y8 X 1 = 17s Volt. Strømmen gennem Nyttemodstanden er som før 1 Ampere, og den deler sig i to Grene med lige stor Mod- stand, følgelig maa der gaa lige meget Strøm gennem de to Grene, altsaa x/2 Ampere gennem hver. Spændingstabet er jo Produktet af Modstanden og Strømstyrken, og da denne er x/2 Ampére, og Spændings- tabet er lig Spændingen, l6/s Volt, maa Modstandene være 3 72 Ohm hver. Vi se altsaa, at det har samme Virkning, om vi vælge en uforgrenet Modstand paa l6/s Ohm eller to dobbelt saa store Modstande, forbundne som i Fig. 2, saa at Strømmen maa dele sig og gaa gennem begge. I dette Tilfælde siger man, at Modstandene ere forbundne parallelt eller i Parallel. Vi vide nu? at Modstanden i en Del af en Strøm- kres, bestaaende af to lige store parallelt forbundne Modstande, er halv saa stor som de enkelte Modstande. Det kan nu vises, at naar to, tre, fire, fem eller flere lige store Modstande ere forbundne i Parallel, er den samlede Modstand, regnet fra Forgreningspunkt til Forgreningspunkt, to, tre, fire, fem eller flere Gange saa lille som de enkelte Modstande. Vi kunne mi gaa over til det Tilfælde, hvor vi har flere Elementer. Se vi først paa clet Tilfælde, hvor vi forbinder det ene Elements positive Pol med clet andet