Dansk Læder Og Skotøjsudstilling
Industribygningen: 28 Marts - 8 April

PIGTRAADSHEGNENES SKADELIGE VIRKNINGER. Som enhver Landmand, Slagter, Hudehandler og Garver véd, er det ved Hjælp af Loven af 1923 om Foranstaltninger til Udryddelse af Oksebremse- larven lykkedes saa godt som at udrydde denne Plage, dei- tidligere var til overordentlig stor Skade baade for Landbruget ved i høj Grad at nedsætte Koernes Malkeevne og Kødværdi og for de Handlende og Garverne ved at ødelægge Huderne. Imidlertid er der i de senere Aar kommet et andet For- hold frem, hvor der ogsaa trænges stærkt til Forbedring, nemlig Hudens Til- stand paa Heste og Kreaturer, som har gaaet i Pigtraadsindhegninger. Det har i adskillige Aar været et Forhold, som Læderfabrikanter og Garvere har haft Opmærksomheden henvendt stærkt paa. I 1928 blev der eksporteret samt brugt i danske Garverier ialt ca. 450,000 danske Kvæghuder, 925,000 Kalveskind og 118,000 Faareskind. Af disse var over en Trediedel mere eller mindre beskadiget som Følge af Pigtraadsrifter, der fremkommer ved, at Dyrene enten gnubber sig op ad Pigtraadshegnene og derved river sig eller ogsaa søger at trænge igennem dem og derved ligeledes saarer sig selv, ofte i en ligefrem uhyggelig Grad. Skaden kan i Reglen ikke ses paa det levende Dyr, ej heller paa den af- slagtede Hud, saa længe denne er beklædt med Haar. Det er først, naar Afhaaringen har fundet Sted og Garveprocessen er vidt fremskreden eller færdig, at de mange og ofte dybe Rifter eller gamle Ar kommer til Syne. Det kan være saa slemt, at der er Hul helt igennem Huden, saaledes at denne bliver enten meget forringet i Værdi eller ligefrem ubrugelig til sit Formaal. Det forbedrer ikke Sagen, at Dyrene holdes borte fra Pigtraaden en Tid, før de skal slagtes, Rifterne ses alligevel i Form af skæmmende Ar. At give noget bestemt Tal for den Værdiforringelse, der finder Sted, er naturligvis ikke let ,men vi mener dog, at Værdiforringelsen i Penge gen- nemgaaende for de beskadigede Huder kan sættes til ca. 20 pCt. Dette Tab falder ikke alene paa Garveren, men ogsaa paa Landbruget, og Tabet synes at være voksende, idet Brugen af Pigtraad er stærkt stigende som Følge af Udviklingen, der i de senere Aar gaar mere og mere i Retning af Løsdrift. Det er nævnt ovenfor, at Beskadigelsen fremkommer ved, at Dyrene gnubber sig op ad Pigtraadshegnene. Grundene til, at de gør dette, kan være mange, men ifølge samstemmende Udtalelser fra forskellige Sider er der næppe Tvivl om, at en Hovedaarsag er den, at Dyrene trænger til at klø sig for Utøj og som Følge af anden Urenlighed, ikke mindst de saa- kaldte Laarkager, som findes paa langt den overvejende Del af danske Kreaturer. Laarkagerne virker direkte skadeligt paa den Maade, at Syren i Snavset æder sig ind i Narven og ødelægger denne, saaledes at en Hud 42 Fortsættes Side 46.