Dansk Læder Og Skotøjsudstilling
Industribygningen: 28 Marts - 8 April
År: ca. 1930
Sider: 84
UDK: 675.024 (64)
Noter
Udstillingskatalog
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lidt om Læder og Skotøj
i Fortid og Nutid.
FODTØJ er kendt, saa langt Historien gaar tilbage — Skikken med at
dække Fødderne menes at stamme fra Østerlandene, hvor man vilde
beskytte Fødderne mod det solhede Sand. Fra saa langt tilbage som om-
kring 1500 Aar før Kristi Fødsel kan man paa ægyptiske Malerier se Fodtøj
blive tilvirket efter den samme Metode, som endnu benyttes af Haandsko-
mageren.
Garverne, der blev Læderfabrikanter.
Før Skotøjsindustrien voksede frem, var det almindeligt, at Skomageren
tillige vår Garver, idet mange af Haandskomagerne selv garvede det Læder,
de anvendte; men nu er al Garvning gaaet over til Garverne.
Garveren har ogsaa maattet følge med Tiden. Oprindelig garvedes Læ-
deret til almindeligt Fodtøj i Egebark, hvilket gav udmærket Læder, men
var sent. Garvningen gik for sig paa den Maade, at man i store, i Jorden
nedgravede Kar nedlagde Skindene og Huderne lagvis med malet Egebark
imellem, hvorefter man fyldte Vand paa Karret og lod det staa i 4 å 8 Uger,
hvorefter Barken skulde fornyes, og dette gentoges, efter Skindenes og Hu-
dernes Tykkelse, i fra 3 Maaneder til 1 Aar, ja undertiden i 2 Aar, naar Hu-
derne var særlig tykke.
Nu er Garveren halvvejs Videnskabsmand; han har taget Kemien i sin
Tjeneste, og det Læder, man i Fortiden var indtil et Aar om at garve, frem-
stiller man nu paa et Par Uger. Fortidens Garver er i Nutiden bleven Læ-
derfabrikant, ved Kemiens Hjælp har han nedbragt selve Garvetiden til en
Brøkdel, og til alle de mange Arbejder og Processer, som hans Raavarer skal
gennemgaa før han bringer det paa Markedet som færdigt Skind og Læder,
har han nu Maskiner og praktiske Hjælpemidler, hvor Garveren før var hen-
vist til udelukkende at bruge sit Værktøj med sine Hænder, og medens man
i gamle Dage kun havde meget faa Lædersorter at vælge imellem, idet almin-
deligvis til Fodtøjets Overdel kun fremstilledes Fedeskind, Smurtlæder, Gede-
skind og Hestelæder og til Bunden Saale- og Bindsaallæder, saa fremstilles
og anvendes til Fodtøj nu Skind og Huder af snart sagt alle mulige Dyr, lige
til Firben og Slanger. Læderfabrikernes færdige Fabrikater er ofte i Møn-
stre, Farver og Nuancer sande Kunstværker.
Maskinerne, der fordrev Haandskomagerne
fra deres faste Borge.
Det er den moderne Maskinteknik, der har jaget Haandskomageriet i
Baggrunden.
Den første Offensiv fra Maskinernes Side fandt Sted, da Elias Howe
omkring Midten af det 19. Aarhundrede i Boston konstruerede den første
2 Traads Symaskine til Syning af Fodtøjs Overdele.
Elias Howe var født i 1810 og voksede op paa en Farm, men blev udlært
52
Fot tsættes Side 54.