Dansk Læder Og Skotøjsudstilling
Industribygningen: 28 Marts - 8 April

som Mekaniker, og det var ved at se sin Kone sy Familiens Tøj, at han fik Tanken om at lave en Slags Maskine, som kunde hjælpe hende hermed. Han begyndte at eksperimentere og arbejdede saa ivrigt paa sin Opfin- delse, at han forsømte sit regelmæssige Arbejde og tog Skade paa sit Helbred og bragte sig selv og sin Familie i stor Nød. Men saa, fortæller Historien, kom Lykken til ham i en Drøm. Han drømte, at han var fanget af Vilde, hvis Konge dømte ham til at blive halshugget, hvis han ikke i Løbet af en halv Time havde faaet sin Ma- skine til at sy. Kongens Krigere kom for at henrette ham, og han bemær- kede da, at der var et Øje i Spidsen af hver af Krigernes Lanser. Derved fik han Tanken om, at Øjet i Naalen til hans Maskine skulde være i Spidsen og ikke i den anden Ende, som paa en Haandsynaal, hvad han hele Tiden havde tænkt sig, og da han vaagnede af sin Drøm, havde han løst Problemet. Howe udtog sit første Patent i 1846, men han havde ingen Penge til at bygge Maskiner for, og andre stjal hans Opfindelse og lavede Symaskiner efter hans Patent. Efter mange Genvordigheder lykkedes det ham at faa pekuniær Støtte, saaledes at han ad Rettens Vej fik fastslaaet sin Patentret, hvorefter Efter- lignerne maatte betale ham en Afgift for hver Maskine, de fremstillede. Den Maskine, som Howe havde opfundet, blev forbedret af Allen B. Wilson, som i 1850 tog Patent paa Fodtrinet, men den var som sine For- gængere kun beregnet til at sy Skræddersyning, men i 1851 købte en arbejds- løs Skomager Nichols fra Lynn en Symaskine for at sy Bukser for en Skrædder. Da han som sagt var Skomager, tænkte han sig Muligheden af ogsaa at sy Fodtøj paa Maskinen, og han brugte al sin Fritid til at prøve sig frem, lavede speciel Traad, og filede mange forskellige Slags Spidser paa Naalene, ligesom han ogsaa forandrede Maskinens Hastighed, og derved lyk- kedes det ham tilsidst at indrette Maskinen saaledes, at den ogsaa kunde sy i Læder. Han henvendte sig derefter til Howe, som hjalp ham til, under Firmanavnet Nichols, Bliss & Co, at etablere den første Symaskinfabrik for Skomagermaskiner. Aaret efter, i 1852, opfandt Isaac H. Singer, — den senere saa bekendte Symaskinfabrikant, — Trykfoden, som han fik Patent paa, men det var dog først hen i Tredserne, at Symaskinen for Skomagerne fandt almindelig Ud- bredelse i Europa. Maskinsyningen af Fodtøjets Overdel — »Naadlingen« — sparede Tid og Penge og fortrængte derfor selvfølgelig i Løbet af faa Aar fuldstændig Haandarbejdet. Derimod blev Haandforarbejdningen af Bunden, den saa- kaldte »Bunding«, bevaret til vore Dage. Da Gennemsyningsmaskinen skabte Revolutionen. Den store Opfindelse, der for Alvor kom til at revolutionere Skomageriet og dannede det første Grundlag for den egentlige Skotøjsindustri, var Gen- nemsyningsmaskinen, som blev opfundet af en Skomager Lyman Blake, der var født i 1835. Han fik sit Patent paa Maskinen i 1858 og solgte Paten- tet til den geniale Oberst Me. Kay for 70,000 Dollars. 54 Fortsættes Side 56.