Dansk Læder Og Skotøjsudstilling
Industribygningen: 28 Marts - 8 April

Obersten var en stor Forretningsmand, og han gav sig til at lave Blakes Gennemsyningsmaskine i stor Stil. Kort Tid efter udbrød Borgerkrigen mellem Nord- og Sydstaterne, og da mange Skomagere gik med som Frivillige, blev der stor Mangel paa Fodtøj baade til de Civile og til Soldaterne. Paa dette Tidspunkt kom Mc Kay frem med denne vidunderlige Maskine, som paa 30 Sekunder kunde sy, hvad en Skomager var en Time om. Han havde en mægtig Sukces med den, ikke alene fordi Soldaterne ved den kunde faa de nødvendige Støvler, men ogsaa fordi de Civile kunde faa bedre og billigere Fodtøj end tidligere. Efter ham hedder Maskinen endnu i Dag Mc Kay Maskinen. Mc Kay anlagde en stor Skotøjsmaskinfabrik, og han blev den ledende Stifter af det hele Jorden omspændende Skotøjsmaskinkompagni United Shoe Machinery Company, som alle Skotøjsfabriker hele Jorden over i Dag er mere eller mindre afhængige af. I de kommende Aar konstrueredes en Række forskellige Maskiner til Skotøjsfabrikation, deriblandt i 1874 og 1875 en Bindsymaskine og en Afsy- maskine, men først i 1890 var disse Maskiner forbedrede saa vidt, at de var saa driftsikre, at Skotøjsindustrien ikke alene kunde erstatte Haandarbejdet, men eftergøre det fuldstændig — og dog manglede een Maskine! Den ideale Pindemaskine. Den ideale Pindemaskine. Der var nok fremstillet Pindemaskiner, men de gik alle med Haand- kraft og var saaledes afhængige af Arbejdernes Hurtighed, men saa kom den ideale Pindemaskine. En ung Mulat, Matzelinger, født i hollandsk Guyana, var blevet Skotøjsarbejder paa en Fabrik i Lynn og betjente en Mc Kay Gennemsyningsmaskine. Da han en Dag havde hørt en Haandpinder kæfte op om, at ingen kunde bygge en Maskine, som kunde pinde Sko, »med mindre han kunde lave en Maskine med Fingre som en Pinder«, fik han Lyst til at lave en saadan Maskine. Han gav sig til i al Hemmelighed at arbejde paa sin Maskine, han stod ved sin Mc Kay Maskine om Dagen, og arbejdede paa sin Model om Natten, han brugte al sin Fortjeneste til Eksperimenter, og han var saa nøjsom, at han samlede gamle Cigarkasser og smaa Stumper Træ paa Gaden for at bruge dem til sin Model. Hans første Model var mislykket, men en venlig- sindet Maskinmand mente at se en god Idé i den og bød ham 50 Dollars for Modellen. Matzelinger mente, at var hans Model 50 Dollars værd for en fremmed, var den mere værd for ham selv, og han gav sig til at forbedre den. Hans Hemmelighed blev opdaget af hans Arbejdskammerater, som spot- tede ham for hans Maskine, og hentydende til, at han var Mulat, spurgte de ham, om det var et Negerhoved, han vilde lave, derfra kommer Øgenavnet »Niggerhead«, som man ofte hører Maskinen betegnet med. Matzelinger arbejdede dog videre og blev opmuntret ved at der blev budt 1500 Dollars for hans anden Model, og han fik en Understøttelse for at kunne fortsætte Forsøgene. 55 Fortsæt fes Side 58.