Dansk Læder Og Skotøjsudstilling
Industribygningen: 28 Marts - 8 April

Han byggede derefter sin tredie Model, og denne var saa tilfredsstillende, at der blev dannet et Selskab til at købe hans Patenter; men Matzelingers Triumf kom for sent for ham selv, han døde af Tæring før den fjerde og helt tilfredsstillende Model af hans Maskine var færdig. En Haandpinder kan pinde 30—40 Par om Dagen, paa en Consolidated Pindemaskine kan man pinde fra 200—700 Par om Dagen, alt efter som det er svært eller let Arbejde, der pindes. Fremkomsten af Consolidated Pindemaskinen medførte Kravet om en ny Maskine, som kunde trække Skaftet over Læsten. Dette Arbejde maatte i ca. 10 Aar udføres som Haandarbejde, hvorefter Selskabet United Shoe Machinery Company, som havde overtaget Fabrika- tionen af Consolidated Pindemaskine, fremkom med en fuldendt Overtræk- ningsmaskine. Den arbejder i to Tempi. I det første Tempo trækker den ved Hjælp af 5 Tænger Skaftet over Læsten, hvorefter Arbejderen har Lejlighed til at rette paa Skaftets Stilling, saaledes at det sidder lige paa Læsten, og i det andet Tempo islaar Maskinen 5, automatisk tilførte, Stifter, hvorefter Skoen er rede til at pindes. — Den kan føde 2 Pindemaskiner. Denne Maskine er i Lighed med Pindemaskinen et teknisk Vidunder, hvad for øvrigt mange af Skotøjsindustriens Maskiner er — saaledes som D: vil kunne se paa den anden danske Læder- og Skotøjsudstilling. Da den danske Skotøjsindustri begyndte. Det var i 1874, at Skotøjsindustrien kom til Danmark. Der blev i dette Aar dannet Aktieselskabet Københavns Skotøjsfabrik med den efter Dati- dens Forhold store Aktiekapital: 200,000 Kr. Fabriken blev bygget paa Nørrebrogade ved Jernbaneoverkørslen, hvor der nu er Sporvognsremise. Fabriken gik ikke, skønt den var forsynet med Datidens nyeste og bedste Maskiner. Den var for stort slaaet op, og hverken Ledelse, Funk- tionærer eller Arbejdere havde Indsigt i Stordrift. Den første Direktør var ikke Fagmand, en Del af Funktionærerne heller ikke, og Resten af Arbej- derne var oprindelig Haandskomagere, der ikke var indstillet paa en saadan Masseproduktion, som maatte til, for at et saa stort Anlæg kunde for- rente sig. Og saa manglede Kunderne. Skomagerne saa med mistroiske Øjne paa det nye Foretagende. De mente, at Maskinerne vilde ødelægge dem og for- stod ikke, at Maskinerne kunde hjælpe dem til fra Haandværkere, der sad en lang Dag krumbøjet over et besværligt og sundhedsnedbrydende Arbejde, at blive Handlende, som langt lettere kunde tjene til Udkommet ved at forhandle Fabriksvarer. Efter 6 Aars Virksomhed maatte Aktieselskabet give op, da Kapitalen var opbrugt, og Fabriken blev likvideret i 1880. Kort Tid før, i Slutningen af 1879, var Landets anden Fabrik bleven anlagt af en fremsynet Skomager Søren Johnsen, som havde Skomagerfor- retning i Nicolaigade; han havde Lokaler til Fabriken i Holmensgade. De væsentligste Maskiner, han anskaffede, var en Mc Kay Gennem- syningsmaskine, en Lædervalse, en Stansemaskine og nogle mindre Hjælpe- maskiner, disse drevet alle med Haand- eller Fodkraft. Fabriken var saa- 58 Fortsættet Side 60.