Dansk Læder Og Skotøjsudstilling
Industribygningen: 28 Marts - 8 April
År: ca. 1930
Sider: 84
UDK: 675.024 (64)
Noter
Udstillingskatalog
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Chromgarvning.
f A HROMGARVNINGEN er en hel anden Snak. Naar Haarene
er fjernet efter Kalkprocessen, og »Spaltningen« har fundet
Sted, gennemgaar Huderne en Proces, som Fagmanden kalder
»Pikling«. Det er en Renselsesproces i Syre og Salt. Og saa
kommer selve Garvningen i en Chromkalium-Opløsning tilsat
forskellige andre Kemikalier i et Forhold, der afgøres af, hvad
det færdige Læder skal bruges til. Denne Proces varer 10—12
Timer. Det chromgarvede Læder skifter ikke Farve under Garv-
ningen, men er stadig blaagraat med en Tone af grønt. Det gen
nemgaar nu forskellige Processer, det bliver tørret, valset og
skaaret til, og det bliver sorteret, noget skal bruges til Ruskind,
andet til almindeligt Box Calf; der er iøvrigt kun den Forskel
paa de to Ting, at Ruskindet har Kødsiden udad, altsaa den
Side, der vendte indad, da Huden sad paa Dyrets Krop. Derefter
bliver Læderet farvet: Sort, brunt og gult i alle Nuancer, grønt,
rødt, blaat. Hvilke Mængder af Læder, der faar de forskellige
Farver, er til enhver Tid afhængigt af, hvad Moden kræver, i
Øjeblikket er de matte, brune eller solbrændte Farver højeste
Mode. Farvningen sker med Anilinfarvestof. Endelig gennem-
gaar Læderet efter den egentlige Farvning en Proces, der skal
give det Glans, saaledes at det kan gaa ud i Verden med alle
Betingelser for at fange Øjnene hos det Publikum, hvis Behov
og Glæde det skal tjene. Læderet bliver renskaaret og maalt op
— Opmaalingen sker paa Maskine — forsynet med Tal, der an-
giver Maal og Nummer og er færdigt til at gaa paa Markedet.
I Skotøjsfabrikken.
O EDENS Huderne er Garveriets Raaprodukter, er det færdig-
behandlede Læder Skotøjsfabrikkens Raavarer.
Efter at have passeret Raavarelagerets Kontrol, gaar Læderet,
sammen med de fra Kunderne indsendte, eller gennem Repræsen-
tanterne solgte Ordrer, til Tilskæreriet, hvor Skindene skæres ud
til Sko eller Støvle efter et Utal af Modeller. Alene til Modeller
maa en moderne Fabrik, som laver 500 Par om Dagen, ofre 10__
12,000 Kroner om Aaret, idet de stadig skiftende Moder jo kræ-
ver, at en Dame ikke kan købe 2 Par Sko efter hinanden af sam-
me Skæring. Tilskæringen, som endnu overalt er Haandarbejde,
foregaar med en overordentlig Akkuratesse, idet det er her, hele
70
Fortsættes Side 72.