Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning
Forfatter: J.O. Bøving-Petersen
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 95
UDK: 551.46
Folkeuniversitetsrække No 7
Pris 1 KR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
dets Kølvand, — en Illumination, der i Pragt kappes
med eller endog overgaar den stjærnetindrende Himmel.
Selve Kølvandsstriben er som en klar Mælkevej, fortsat
fra Himlen hen over Oceanet, og i dens Myriader af
Gnister og Funker, tændte af utallige mikroskopiske
Smaavæsener, lyser hist og her Ildpølser og store Gop-
ler som Maaner eller blege Sole.
Medens enhver Tropefarer af Selvsyn kender denne
Lysen i Havet, er der selvfølgelig ikke noget Menneske,
der nogensinde — selv om Dykkerkunsten skulde udvikle
sig nok saa stærkt — vil kunne blive direkte Vidne til
den maaske endnu rigere og paa Grund af Omgivelser-
nes absolute Mørke i hvert Fald langt mere virknings-
fulde Illumination, der, efter alt at dømme, kan fmde
Sted i Oceanets dybe Vandlag og paa dets Bund.
Som berørt kan det undertiden lykkes at faa levende
Dybhavsbeboere med op i Trawlen eller i Lukkenettet,
og paa Valdivia-Ekspeditionen havde man sin Opmærk-
somhed særlig henvendt paa øjeblikkelig efter Nettenes
Udtømning at bringe Indholdet ind i det Mørkekammer,
der benyttedes ved Fotograferingen. Professor Chun,
der har skildret Ekspeditionens Forløb og Hovedresul-
tater i et Værk, hvorfra nogle af de her benyttede
Billeder er laante, bliver ikke træt af at udmale det —
som han kalder det — feagtige Syn, der under gunstige
Omstændigheder kan udfolde sig, naar det lykkes at
bringe lysende Dybhavsformer levende op og ind i
Mørkekammerets Akvarium. Undertiden er det endog
lykkedes at fotografere disse sjældne Aabenbaringer af
det hemmelighedsfulde Liv paa Oceanets Bund. Dette
var — for blot at nævne et enkelt Eksempel — Tilfæl-
det med en Dybhavsblæksprutte, hvorpaa 24 Lyslinser,
lig farvede elektriske Glødelamper, var grupperet efter