Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

52 Moder-Institutionen i Neapel til Mønster, selv om deres Formaal kunde blive af mere speciel Natur. Gennem Oprettelsen af disse zoologiske eller biologi- ske Stationer lededes adskillige Landes Havforskning efterhaanden ind paa det nyeste og ikke mindst betyd- ningsfulde Spor: Udforskningen af Havets Dyreliv i Fiskeriøjemed. Med andre Ord: fra at være „ren“ Vi- denskab for Videnskabens eller Erkendelsens egen Skyld fik Havforskningen tillige en reel Ballast og et praktisk, økonomisk Formaal — uden dog derfor at tabe i viden- skabelig Værdi. Det er denne nøje Forening af Teori og Praksis, der karakteriserer Den danske biologiske Station, som op- rettedes i 1889—90, men hvis Grundlægger og Leder, Dr. C. G. Joh. Petersen forøvrig allerede i 1883 om- bord paa Fiskeriinspektionsskibet, Kanonbaaden „Hauch* paabegyndte den Række Forskninger, der skulde blive Grundlag for en naturvidenskabelig Undersøgelse af de danske Farvande med særligt Henblik paa Fiskeriet i disse. Den danske biologiske Station realiserer det, som for Dohrn var Idealet for en saadan, nemlig at være fly- dende. Er den end ikke, — hvad Dohrn ønskede sig som en videre Udvikling af Stationen i Neapel, — et stort Orlogsskib, indrettet som biologisk Laboratorium med Akvarium, Bibliotek og tekniske Hjælpemidler lige fra Fangstredskaberne til Mikroskopet, saa findes dog alt dette indenfor vor Stations beskedne Rammer, og det Arbejde, der er blevet udført ombord paa den, har i flere Henseender været intet mindre end banebrydende. Vi vil i det følgende se adskillige Eksempler herpaa; men mange flere vilde kunne fremdrages, hvis Pladsen tillod det. Foreløbig skal det blot fremhæves, at den