Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

54 Havets internationale Natur med dets evige Strømnin- ger, at dets Liv i langt ringere Grad end Landjordens lader sig begrænse til bestemte Omraader og udforske indenfor snævert afstukne Rammer. Medens hver Stat saa nogenlunde kan ordne sit Landbrug efter eget Forgodtbefindende, er Fiskeriets Rammer langt mere elastiske, fordi Havets Dyreliv er underkastet langt større Svingninger og Forskydninger. Det var ud fra denne Tankegang, at man i dette Aarhundreds Begyndelse skabte den store, praktisk- videnskabelige Institution, der bærer Navnet „De inter- nationale Havundersøgelser."' Hvis man kan anføre no- gen enkelt Mand som Grundlægger af denne ved Lan- denes fælles Behov fremvoksede Institution, maa det blive den svenske Hydrograf, Professor Otto Pettersson, der bærer Æren. Det var paa hans Forslag, at den svenske Regering indbød til en international, forbere- dende Kongres i Stockholm i Juni 1899, hvor der mødte Udsendinge fra Norges, Danmarks, Ruslands, Tysk- lands, Hollands og Storbritaniens Regeringer. Et fore- løbigt Arbejdsprogram for Undersøgelserne blev her lagt for senere at forelægges de nævnte Staters Rege- ringer. Under Professor Fridtjof Nansens Forsæde af- holdtes i Maj 1901 en næste Kongres i Kristiania, hvor Programmet yderligere udarbejdedes. Finland og Bel- gien var her traadt til, saaledes at alle de til Nord- og Østersøen grænsende Lande var repræsenterede — de samme, der den Dag i Dag driver Havundersøgelser i Fællig og under en Centralledelses Styrelse. Den egentlige Konstitution fandt imidlertid først Sted paa et Møde i København den 22. Juli 1902, hvilken Datum altsaa betegner Fødselsdagen for det yngste, men livs-