Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

61 Vækst- eller Alderskurven af en given Fiskeart kræves der for det første Indfangst og Maaling af et meget stort Antal Individer, da Tilfældigheder ellers let kan spille ind. Men dertil kommer, at Fisk af samme Art og samme Størrelse kan tilhøre helt forskellige Aars- klasser, fordi den aarlige Tilvækst ingenlunde er den samme overalt, men er afhængig af de mere eller min- dre gunstige Livsvilkaar, hvorunder Arten lever. Gamle Østersø-Rødspætter er ikke større, end ret unge Nord- sø-Rødspætter (Fig. 16), og i den overbefolkede vest- lige Del af Limfjorden, Nissum Bredning, forbliver Rød- spætterne dværgagtig smaa, hvor længe de end lever der. (Sml. Afsnittet „Agerbrug til Søs“.) Fem-aarige Sild tagne inde i Trondhjem Fjord er ikke større end tre-aarige Sild fra det aabne Hav udfor Norges Kyst. Og saaledes kunde der fortsættes med Eksempler paa ulige Vækst efter de ulige Livsvilkaar. Denne Vanskelighed for Maalemetoden — der dog i Virkeligheden betyder mindre, naar Biologerne først gennem tilstrækkelig mange Mærkningsforsøg kender og kan vurdere de ulige Vækstforhold i de forskellige Far- vande — ophæves ved en for faa Aar tilbage gjort Op- dagelse af den tyske Biolog Dr. Reibisch, der er knyttet til de internationale Havundersøgelsers Kommission i Kiek Dr. Reibisch fandt, at Ørestenene, de saakaldte Otolither, hos mange Fisk viser koncentrisk lagdelt Byg- ning, naar man lægger tynde Tværsnit af dem under Mikroskopet. Lysere og mørkere Ringe afløser regel- mæssig hverandre og danner Aarringe, ganske som i Træernes Ved. Og ligesom her beror Lagdelingen og Ringdannelsen i Otolitherne paa ulige hurtig Vækst i Sommer- og Vinterhalvaaret: de mørke Ringe indehol-