Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

72 atlantiske Aalelarves Opdagelse gennem Telegraftraadene ud over Landene. Vel maatte Dr. Schmidt dette Aar nøjes med kun at finde en enkelt Aalelarve og maatte fortsætte sit Togt til Island, hvor der ingen Larver fandtes; men det enkelte Fund var jo nok til at bekræfte Formodning- erne og give Haab om rigere Udbytte næste Gang. Dette Haab tiltog saa meget mere i Styrke, som den irske Biolog Dr. Holt i August samme Aar ud for Irland, og ligeledes paa ca. 1300 Meters Dybde, fandt endnu en Aalelarve. Næste Foraar gik derfor Dr. Schmidt ud med „Thor*4 for at forfølge den videnskabelige Sejr, der allerede var vundet. Og denne Gang blev Udbyttet anderledes rigt. Undersøgelserne begyndte udfor Hebriderne og fort- sattes derfra mod Syd, snart paa lavere, snart paa dybere Vand, indtil Erfaringen godtgjorde, at Aalelar- verne maatte søges paa bestemte Strækninger, nemlig dér, hvor Havbunden fra ca. 1000 Meters Dybde skraa- ner ned mod Oceanets store Dyb, og særlig i Bæltet mellem 1000 og 1500 Meters Dybde. Sydvest for Irland breder dette, ellers ret smalle og bratte Bælte sig, og medens Antallet af fundne Larver hidtil havde været sparsomt, stiger det her betydelig; — der toges ind- til 70 Stykker i et enkelt Træk med Yngeltrawlen. At Farvandet sydvest for Irland og udfor Kanalens Mun- ding er den centrale Yngelplads, fremgik tydelig af dette og senere Aars Undersøgelser. (Sml. Fig. 22). Selv om „Thor“ efterhaanden har fundet Aalelarver ved 1000 Meters Kurven langs hele Vesteuropa, optræder de dog intet Sted saa talrigt som her, — hvilket jo tyder stærkt paa, at Blankaalenes Hovedmasse trækker ud gennem Kanalen og ikke gaar Nord om Skotland.