Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning
Forfatter: J.O. Bøving-Petersen
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 95
UDK: 551.46
Folkeuniversitetsrække No 7
Pris 1 KR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
76
Siden Dr. Schmidt i 1904 — 5 gjorde sine epoke-
vækkende Fund og Iagttagelser af vore Aals Yngel-
pladser og Forvandling ude i Atlanterhavet, har han
fortsat de Studier over Aalens Biologi, der for stedse
vil knytte hans Navn saa nøje til dette Dyrs Natur-
historie, at ingen vil kunne beskæftige sig dermed uden
at benytte Dr. Schmidts Arbejder som et væsentligt
Grundlag.
Hans nyeste, i Efteraaret 1909 udkomne Værk om
Ferskvandsaalenes Udbredelse vil yderligere bidrage til
at bortjage de uklare Forestillinger om disse Dyrs For-
plantning i fersk Vand, som — trods alt — endnu
spøger i adskillige Hjerner.
Vi skal, saa kortfattet, som det er muligt, uden at
altfor meget af det væsentlige gaar tabt, anføre de
vigtigste Resultater af dette Værk:
Der lever i Atlanterhavets Landomraade to Arter
Ferskvandsaal, den almindelige europæiske Art (An-
guilla vulgaris) og den amerikanske Art (Anguilla chrrj-
sypa). De er hinanden overordentlig nærbeslægtede
og viser ganske ensartede Forplantnings- og Forvand-
lingsforhold.
Disse to Aals Udbredelse er forbavsende vidtstrakt
(Fig. 22). Den europæiske Art findes lige fra Island
og Norges nordligste Kyster til Middelhavet og Nord-
vestafrika; den amerikanske lige fra Sydgrønland og
Labrador til de vestindiske Øer og Guyana. Med andre
Ord: de atlantiske Ferskvandsaal lever baade i tropiske,
subtropiske, tempererede, ja endog polare Egne — en
for en „Ferskvandsfisk'1' paafaldende vid Udbredelse.
Endnu mærkeligere for en „Ferskvandsfisk" er det, at vi
genfinder de to Aalearter ude paa smaa Ocean-Øer, hvor
andre Ferskvandsfisk ganske mangler, f. Eks. paaMådeii’a.