Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning
Forfatter: J.O. Bøving-Petersen
År: 1910
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 95
UDK: 551.46
Folkeuniversitetsrække No 7
Pris 1 KR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
Tab. Der vil altid, trods nok saa ihærdigt Fiskeri,
smutte tilstrækkelig mange bort til, sammen med Nabo-
landenes Blankaal, at kunne bevare Bestanden. Af
Glasaal bør vi derimod — ved paa alle Maader at
lette dem Opgangen — søge at faa saa mange ind i
vore Kystvande, i Østersøen og i vore Aaer og Søer,
som der overhovedet er Næringsbetingelser for; — thi
desto større bliver Bestanden af de nogle Aar senere
udvoksne Aal. Faar vi ikke nok i de ad naturlig Vej
indvandrede Glasaal, i hvis Rækker Torsk og andre
Forfølgere jo tynder svært ud under den lange Ind-
vandring, saa ved vi, at de kan faas billigt i England.
For os, og især for Østersølandene som de fra Aalens
Ynglepladser fjernest beliggende og altsaa mindst stærkt
rekruterede Egne, aabner der sig saaledes sikker Ud-
sigt til ved en i Fællesskab foretaget Indplantning af
Glasaal at skabe en rig Aalebestand. Ingen Fisk er jo
lettere at indplante end Glasaalen, hvis Sejlivethed
muliggør selv lange Forsendelser.
Disse Tanker, der først blev fremsat fra dansk Side
— i Dr. Johs. Schmidts Værk om Aalens Biologi —
satte tidligst Frugt ikke i Danmark, men i Tysk-
land, hvor man i Foraaret 1908 foretog den første
store Aale-Indplantning, idet man førte ca. 4 Millioner
Glasaal fra Severn til Cuxhaven, hvorfra de fordeltes
rundt om i selv de fjernest liggende ferske Vande i
Tyskland. Et lignende Forsøg, men i mindre Stil —
med */2 Million engelske Glasaal — blev i Foraaret
1909 gjort i Danmark, og forhaabentlig lader vi frem-
tidig ikke Udlandet alene høste det praktiske Udbytte
af de Resultater, som netop dansk Forskning har naaet
paa dette Omraade.
* *
*