Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

75 Tab. Der vil altid, trods nok saa ihærdigt Fiskeri, smutte tilstrækkelig mange bort til, sammen med Nabo- landenes Blankaal, at kunne bevare Bestanden. Af Glasaal bør vi derimod — ved paa alle Maader at lette dem Opgangen — søge at faa saa mange ind i vore Kystvande, i Østersøen og i vore Aaer og Søer, som der overhovedet er Næringsbetingelser for; — thi desto større bliver Bestanden af de nogle Aar senere udvoksne Aal. Faar vi ikke nok i de ad naturlig Vej indvandrede Glasaal, i hvis Rækker Torsk og andre Forfølgere jo tynder svært ud under den lange Ind- vandring, saa ved vi, at de kan faas billigt i England. For os, og især for Østersølandene som de fra Aalens Ynglepladser fjernest beliggende og altsaa mindst stærkt rekruterede Egne, aabner der sig saaledes sikker Ud- sigt til ved en i Fællesskab foretaget Indplantning af Glasaal at skabe en rig Aalebestand. Ingen Fisk er jo lettere at indplante end Glasaalen, hvis Sejlivethed muliggør selv lange Forsendelser. Disse Tanker, der først blev fremsat fra dansk Side — i Dr. Johs. Schmidts Værk om Aalens Biologi — satte tidligst Frugt ikke i Danmark, men i Tysk- land, hvor man i Foraaret 1908 foretog den første store Aale-Indplantning, idet man førte ca. 4 Millioner Glasaal fra Severn til Cuxhaven, hvorfra de fordeltes rundt om i selv de fjernest liggende ferske Vande i Tyskland. Et lignende Forsøg, men i mindre Stil — med */2 Million engelske Glasaal — blev i Foraaret 1909 gjort i Danmark, og forhaabentlig lader vi frem- tidig ikke Udlandet alene høste det praktiske Udbytte af de Resultater, som netop dansk Forskning har naaet paa dette Omraade. * * *