Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

78 Det mest mærkværdige er dog den Omstændighed, at Aalens Udbredelse mod Syd standser saa brat, — for Amerikas Vedkommende ved det nordlige Brasilien, for Afrikas et Stykke Nord for de vestafrikanske Floder Senegal og Gambia. — Dette synes ganske uforklar- ligt og fornuftstridigt. Det kan jo ikke være Klimaet, som sætter en Stopper, thi Arternes Udbredelse lige fra Polar- til Tropeklima viser, at de har stor Tilpas- ningsevne i saa Henseende. Det kan heller ikke være Mangel paa Ferskvand og Næring i dette, eftersom Brasilien og Vestafrika omfatter nogle af Jordens største og fiskerigeste Flodsyslemer: Amazonas, Niger, Kongo o. s. v. Hvorfor findes Aalen da ikke i disse Kæmpe- floder, naar den kan tage til Takke med smaa, klippe- fulde Atlanterhavsøers ofte meget vand- og nærings- fattige Bække? Det er denne Gaade, hvis Løsning Dr. Schmidt giver paa en Maade, der virker overordentlig tiltalende og meget slaaende, fordi Løsningen staar i den skønneste Harmoni med de Resultater, han har naaet gennem sine tidligere Forskninger over Aalens Biologi. Det fremgik af disse, at den europæiske Ferskvands- aal for at kunne forplante sig kræver store Dybder (mindst ca. 1000 Meter), stærk Saltholdighed (35,2 °/oo) og høj Temperatur afVandet — nemlig paa 1000 Me- ters Dybde mindst 7° C. Gennem de mange Dybhavs- ekspeditioner er man nu bleven i Stand til paa et Kort over Verdenshavene at kunne indtegne „Temperatur- kurver“, d. v. s. Linjer hen over de Steder, hvor Vandet i en bestemt Dybde holder en bestemt Middeltempe- ratur (se Kortet.) Dr. Schmidt har da ved Hjælp af saadanne Kurver fundet, at Temperaturen paa 1000 Meters Dybde udfor de Atlanterhavskyster, hvor Aalen