Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

80 endvidere paavist, hvorledes de nordlig og østlig gaa- ende Havstrømme fra Yngelpladserne udfor Irland og Kanalen fører Yngelen nord- og østpaa, — d. v. s. til Norge og helt ind i Østersøen. Derved forklares det, at disse Egne kan have en Aalebestand; — men der- ved forklares ogsaa Bestandens aftagende Mængde, alt eftersom Afstanden vokser. Havstrømmene kan altsaa spille en stor, medvirkende Rolle ved Aalens Udbredelse. Med det ovenfor sagte stemmer ogsaa den ameri- kanske Aals Udbredelse, som vi dog ikke her skal om- tale nærmere. — — Som Hovedresultat af sine Undersøgelser fast- slaar Dr. Schmidt, at Ferskvandsaalenes Udbredelse i Europa-Afrika og i Amerika finder sin naturlige For- klaring ved den Antagelse, at det er den høje Tempe- ratur og den dermed sædvanlig følgende høje Salt- holdighed i Havets Dyb, der i Forbindelse med Hav- strømmenes Retning og Styrke betinger Ferskvands- aalenes Udbredelse. Det er altsaa Forholdene i Havet, der er de bestemmende, — og dette er, ud fra vor nu- værende Viden om Aalens Forplantning, i og for sig saare naturligt. Thi, som Forfatteren til Slut siger: „Aa- en er kun i højst uegentlig Forstand en Ferskvandsfisk; den er tværtimod en ægte atlantisk Dybhavsfisk, hvis Skæbne i første Linje afgøres ude i det store, aabne Hav.u — — Dr. Schmidts nyeste Værk om Aalens Livs- forhold uddyber i betydelig Grad vor Forstaaelse at dette mærkelige Dyrs Naturhistorie og Geografi. Det giver imidlertid endnu mere. Det har ikke blot teoretisk, men ogsaa praktisk Interesse. Praktisk Betydning har Dr. Schmidts Arbejde ved det Lys, det kaster over hele Spørgsmaalet om Ind- plantning af Aal.