Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

Forfatter: J.O. Bøving-Petersen

År: 1910

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 95

UDK: 551.46

Folkeuniversitetsrække No 7

Pris 1 KR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 100 Forrige Næste
82 Rødspættens Biologi. „Agerbrug til Søs“. Et af Nordsøens værdifuldeste Fiskerier er Rødspætte- fiskeriet., og da ikke blot Danmark, men ogsaa Tysk- land, Holland, Belgien og fremfor alt England er stærkt interesserede i dette Fiskeris Opkomst, blev det paa De internationale Havundersøgelsers konstituerende Møde i København 1902 vedtaget at gøre Nordsøens Rødspætte- bestand og dennes Livsforhold til Genstand for en Række særlige Undersøgelser. Dels ved Mærkningsforsøg, dels ad anden Vej har vi nu Klarhed over, at Nordsøens Bestand af Rødspætter fornyes ved Udvandring af unge Rødspætter fra store „Opfosti’ingsgrunde" (Englændernes „nurseries", Amme- stuer!), der strækker sig langs Jyllands Vestkyst og videre langs Tysklands og Hollands Kyster. Rødspættens spæde Unger, der, ligesom Æggene, er pelagisk om- drivende, føres af Strømningerne ind mod Fastlandets Kyster og lave Grunde, hvor de ombytter deres svæ- vende og sværmende Tilværelse med et mere sat Bund- liv, samtidig med, at de gennemgaar den velbekendte Forvandling: bliver stærkt sammentrykte, lægger sig om paa Siden, faar skæv Mund, ensidigt stillede Øjne o. s. v. Disse smaabitte „Fladfisk“ — som Rødspætter og andre Flynderfisk populært, men ganske fejlagtigt kaldes — findes i et smalt Kystbælte fra Strandbredden ud til 15 Meters Dybde, men er især talrige paa den lave Strand indenfor 3 Meters Kurven, hvor deres lang- somme Vækst tilfalde viser, at der er i høj Grad Over- befolkning i Forhold til Næringsmængden. Efterhaanden som de vokser til, vandrer de herfra længere og læn- gere udefter, — dog kun forholdsvis langsomt og spar-