Havets Erobring
I: Paa verdenshavenes bund. II: Hjemlige haves dyrkning

83 somt, saa at der stadig, ved ny Yngels Tilførsel, for- bliver Overbefolkning inde paa det lavere Vand. At Fiskeriet med Nutidens stærkt fangende Redskaber — især Trawlfiskeriet — under saadanne Forhold faar Indvirkning paa Rødspættebestanden, er let forstaaeligt, og er ogsaa godtgjort paa forskellig Maade: Dels frem- gaar det af den stærke Genfangst — undertiden endog over 70 pCt. — af mærkede og paany udsatte Rød- spætter, dels af Statistiken, der tydelig viser, at Gen- nemsnitsstørrelsen af ilandbragte Rødspætter er aftaget stærkt i de sidste 20—30 Aar. Men da Salgsværdien stiger i langt stærkere Forhold end Vægten (sml. Fig. 25), er det klart, at Fiskeriet maa forringes i høj Grad, naar Rødspætterne ikke faar Tid at opnaa deres fulde Størrelse, eller rettere: den for Salget fordelagtigste Størrelse og Vægt. For at raade Bod paa dette stigende Misforhold mel- lem Overbefolkning af værdiløse eller lidet værdifulde Smaarødspætter inde ved Kysterne og Mangel af store, salgbare Madfisk ude i rum Sø, har man tænkt sig to Udveje: Den ene bestaar i at vedtage internationalt gældende Mindstemaal, undei’ hvilke ingen Rødspætte maatte ilandbringes eller bydes til Salg. — Herved vilde man opnaa en foreløbig Fredning af alle de saakaldte „Under- maalsfisk“ — „Undermaalerne", som de kaldes i Fi- skerisproget! — indtil de kunde komme ud i rum Sø og naa den Størrelse, hvori deres Salgsværdi er for- holdsvis størst og Fangsten af dem vii'kelig fordelagtig. Et saadant Mindstemaal maatte naturligvis tiltrædes af alle i Nordsøen fiskende Nationer; — men hvorledes det ska] gennemføres paa en for alle Parter tilfreds- 6*