Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

Forfatter: G. Forchhammer

År: 1842

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 472

UDK: 54 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000230

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 504 Forrige Næste
94 tet og Varme; FoflTold der vel ere vigtige, men dog staqe langt tilbage for de chemiske Forhold, og ved Kullet vil det blive klart, at denne Forskjel er uvæsentlig,, dg bQgge Forhold findes ved dette Grundstof. Phosphoret forekommer hyppigen i Naturen og er meest udbredt, men ikkun som phosphorsure Salte, et Forhold, der hidrører fra dette Grundstofs stærke Tiltrækning til Ilt, og Syrens stærke Tiltrækning til Baser. 1 Mineralriget fore- kommer Phosphorsyren i Apatit eller phosphorsuur Kalk blan- det med Chlorcalcium, eller Fluorcalcium; i Glimmer; i Vivianit eller phosphorsuurt Jernilte; i Huraulith, Hetepozit og Triplit forenet med Jern og Mangan; i Uranit og Chalcolith forenet med Uranilte j i Wavellit, Calait, Lazulith forenet med Leer- jord j i Amblygonit med Leerjord og Lithion; i Pyromorphit med Blyiltc. Desuden indeholder den Jernmalm, som findes saa hyppig hos os, og som kaldes Myremalm (Jernahl, i Vester- jylland Gruud) nogle Procent Phosphorsyre. Langt hyppigere forekommer Phosphorsyren i Dyreriget; den udgjör cn væsent- lig Bestanddeel af Dyrenes Knogler, hvor den som phosphor- suur Kalk findes blandet med kulstiur Kalk i meget IbrskjeHige Forhold; i hvilken Forbindelse den indgaaer i Hjernen er endnu ikke bekjendt. Ogsaa i Planterne findes den, hvor man opdager den efter Forbrændingen i Asken som phosphorsuur Kalk. Hvorfra denne betydelige Mængde Phosphorsyre hidrører, er endnu ikke fuldkomment oplyst; sandsynligviis kommer den fra Glimmeren. Arsenik er langt mere indskrænket med Hensyn til dens Findesteder, og forekommer ikkun i de egentlige Bjergdannel- ser, især paa Gange. Her findes den deels reen, gedigen Ar- senik, deels i Forening med Metaller, deels iltet eller svovlet. Af Arsenikmetallerne ere dens Forbindelser med Nikkel, Kob- bernikkel og Nikkelglands, med Kobalt, Speiskobalt og Glands- kobalt, med Jern, Arsenikkiis, de vigtigste. Med Svovel forekom- mer den i to Forhold, som Realgar og Auripigment, hvilke nu som Arsenik-Sulfider indgaae mange Foreninger med de æsk- agtige Svovelmetaller. De vigtigste heraf ere Rodgylden og Fahlerts, og i begge disse erstattes den hyppigen ved Antimon.