Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie
Forfatter: G. Forchhammer
År: 1842
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 472
UDK: 54 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000230
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
tet og Varme; FoflTold der vel ere vigtige, men dog staqe
langt tilbage for de chemiske Forhold, og ved Kullet vil det
blive klart, at denne Forskjel er uvæsentlig,, dg bQgge Forhold
findes ved dette Grundstof.
Phosphoret forekommer hyppigen i Naturen og er meest
udbredt, men ikkun som phosphorsure Salte, et Forhold, der
hidrører fra dette Grundstofs stærke Tiltrækning til Ilt, og
Syrens stærke Tiltrækning til Baser. 1 Mineralriget fore-
kommer Phosphorsyren i Apatit eller phosphorsuur Kalk blan-
det med Chlorcalcium, eller Fluorcalcium; i Glimmer; i Vivianit
eller phosphorsuurt Jernilte; i Huraulith, Hetepozit og Triplit
forenet med Jern og Mangan; i Uranit og Chalcolith forenet
med Uranilte j i Wavellit, Calait, Lazulith forenet med Leer-
jord j i Amblygonit med Leerjord og Lithion; i Pyromorphit
med Blyiltc. Desuden indeholder den Jernmalm, som findes
saa hyppig hos os, og som kaldes Myremalm (Jernahl, i Vester-
jylland Gruud) nogle Procent Phosphorsyre. Langt hyppigere
forekommer Phosphorsyren i Dyreriget; den udgjör cn væsent-
lig Bestanddeel af Dyrenes Knogler, hvor den som phosphor-
suur Kalk findes blandet med kulstiur Kalk i meget IbrskjeHige
Forhold; i hvilken Forbindelse den indgaaer i Hjernen er endnu
ikke bekjendt. Ogsaa i Planterne findes den, hvor man opdager den
efter Forbrændingen i Asken som phosphorsuur Kalk. Hvorfra
denne betydelige Mængde Phosphorsyre hidrører, er endnu ikke
fuldkomment oplyst; sandsynligviis kommer den fra Glimmeren.
Arsenik er langt mere indskrænket med Hensyn til dens
Findesteder, og forekommer ikkun i de egentlige Bjergdannel-
ser, især paa Gange. Her findes den deels reen, gedigen Ar-
senik, deels i Forening med Metaller, deels iltet eller svovlet.
Af Arsenikmetallerne ere dens Forbindelser med Nikkel, Kob-
bernikkel og Nikkelglands, med Kobalt, Speiskobalt og Glands-
kobalt, med Jern, Arsenikkiis, de vigtigste. Med Svovel forekom-
mer den i to Forhold, som Realgar og Auripigment, hvilke nu
som Arsenik-Sulfider indgaae mange Foreninger med de æsk-
agtige Svovelmetaller. De vigtigste heraf ere Rodgylden og
Fahlerts, og i begge disse erstattes den hyppigen ved Antimon.