Lærebog i Stoffernes almindelige Chemie
Förste Deel. De enkelte Radikalers almindelige Chemie

95 Iltet forekommer den som Arseniksyrling, og i Saltforbindelser med Blyilte, Kobaltilte, Nikkelilte, Kobberilte, Jernilte og Kalk. Antimonet findes i Naturen under samme geognostiske Forhold som Arsenik, og ligeledes enten gedigent, eller svovlet og iltet. Især er Antimonets ene Svovelforbindelse særdeles hyPP’g, °g som Syre et af de vigtigste ertsdannende Stofler, der danner en heel Række af Svovelsalte, med Sölv Rödgylden, My ar girit og Skjör Giandsmalm, med Kobber og flere andre Metaller Fahlerts, med Bly og tildeels Kobber Plagionit, Jame- sonit, Bournonit, Zinkenit, Fjedermalm. Iltet forekommer det som hviid Antimonmalm og Antimonokker, saavel iltet som svov- let i röd Antimonmalm. Phosphoret kan smeltes under Vand; forsøger man deri- mod at smelte det i Luften, saa brænder det til Phosphorsyre, naar Luften har fri Adgang, og til Phosphorsyrling, naar ikkun en indskrænket Luftmængde kan strømme til, og begge Syrer, som undertiden dannes til samme Tid, kunne adskilles derved, at den ene er flygtig, medens den anden er ildfast. Ogsaa dannes Phosphorsyrling, naar Phosphoret ved en Varme, der ligger under dets Smeltepunct, udsættes for Lnftens Paavirk- ning. Denne Forening skeer med en svag Lysudvikling, som hver Gang viser sig, naar Phosphoret ved sædvanlig Tempe- ratur og Tryk udsættes for den atmosphæriske Lufts Indvirk- ning. Men disse Forbrændings-Phænomener blive tildeels be- tingede ved Aarsager, som ellers hindre Forbrændningen, eller i det mindste formindske dens Virkninger, og i saa Henseende staaer Phosphoret ene iblandt alle Stoller. Man fylder et Glas- ror af 24—30 Tommers Længde, som er tilsmeltet i den ene Ende, med Qviksölv, og vender det om i et Kar med samme Metal; man lader derpaa nogle Bobler recn Ildluft, og deref- ter et lille Stykke Phosphor stige op i Roret. Phosphoret begynder strax st lyse i den meget fortyndede Udluft; naar man nu fortætter Luften ved at hælde Roret, uden at tage dets Munding ud af Qviksölvet, saa aftager Lysningen, og ho- rer aldeles op længe förend Udluften har opnaaet den atmo- sphæriske Lufts Tæthed. Ved at reise eller hælde Roret kan